Det kan ikke retfærdiggøres, men forklares

Stolt med stolt på

Jeg har det smukkeste menneskebarn af en søn; Mikkel Emil aka MikMak <3

For satan den dreng har givet mig “hjerne-brud”, og mest fordi han på alle tænkelige områder bare er sin egen. Hvis jeg, eller nogle andre siger til ham at han skal rydde op i hans hule af en lejlighed bliver man vist døren. “Det er mig der bor her“. Hvis man syntes at det er på tide evt at få en større lejlighed istedet for det lille frimærke, bliver man vist døren. “Jeg har det fint her, det passer til min økonomi“… BUM – han vil skide på hvad andre syntes.

Det sidste halvanden års tids har han passet sin skole, udelukkende for at forberede sig til næste skridt. Har sågar skruet ned for hans elskede boksning og løb, for at fokuserer på skolen.

FYI: Jeg har været med til hans boksekampe, og jeg siger jer – den knægt kan bokse!!! Andre løber 2 km og er gasblå – han løber 10 km som var det verdens nemmeste. 

Han har hverken ved hæren, som tømrer eller som smed fundet sin rette hylde, og til sidst blev han enig med sig selv om at opfriske gamle fag, for at gøre sig klar til hvad der end var i vente og for at vise sig selv at han kunne fandeme godt. – og han har gjort det. Det har aldrig været for at vise andre noget!!!

Til Januar begynder han på uddannelsen som lavstrøms-elektriker i Viborg, og vi GLÆÆÆDER  os. Yay endnu en elektriker. Det er lang uddannelse der tager 4-6 år – men han er så klar. Jeg betvivler ikke hans evner ét sekund.

Den dreng har givet mig så mange hovedbrud, men HVER gang vender han sig og viser hvor godt et menneske han er.

Når jeg er en skovl, får jeg at vide at jeg er en skovl – og så er det afsluttet. Ikke noget med videre drama og råben skrigen. Jeg får simpelthen ikke lov. Han er på mange områder alt det jeg gerne selv ville være – fucking ligeglad med de mange trunter i familien. Han melder sig ikke ud – han gider det bare ikke – hvilket har fået familie til at lukke ham ude – også!! Han fattede ikke de manglende invitationer og hilsner, men det er ikke noget han gider bruge tid på – omend han undrer sig lidt over deres opførsel. Det beskyldninger min datter kommer med ryster han på hovedet af. Han gør det ikke fordi han resolut vil støtte mig – han gør det han vil, og det er at være tro mod sandheden og ham selv.

Den dreng er mit livs kærlighed – og jeg er SÅ stolt af ham………. og piger; han er single 😉

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det kan ikke retfærdiggøres, men forklares