Konstruktiv kritik der arbejdes væk

HOLD KÆFT hvor har jeg knoklet idag!!! Vores have lignede ved indflytning et bombekrater, og da vejret idag tilsmilede os, ville jeg udnytte det – og har derfor knoklet som en hest. ALT er gravet op, brændt af og så har jeg revet og revet… …og revet lidt mere. Er netop blevet færdig, og gik direkte i bad. Havebål er skide hyggeligt, men jeg stank langt væk af mig selv og bål. Er ret godt tilfreds med resultatet indtil videre..

   

Jeg har også brugt dagen på at være vred og skuffet over dobbeltmorale – så det skulle arbejdes ud. Det gik hen og blev en win/win situation.

Jeg har fra andre “instanser” været under restriktioner på hvem og hvad jeg må nævne og skrive om på min blog – og hvis jeg gjorde det i minimalistisk form, skulle det skrives med “positive tunger”.

Det går åbenbart ikke begge veje, og dobbeltmoralen vil ingen ende tage. Dét bliver jeg sgu skuffet over.

Jeg skal læse om min rolle i andres liv i negative toner, og hvad de ihvertfald ikke ville tage med sig i fremtiden – og ja, min rolle nævnes så ingen er i tvivl.  Ja, jeg har haft en periodisk negativ indflydelse på andre liv, og det er jeg da på ingen måde stolt af – men også dér er der sporadiske forklaringer der kan bombarderes med en “two way street”, ihvertfald i de seneste år. Jeg ønsker ikke en syndsforladelse på de fuck ups jeg har lavet i livet, jeg kan ikke ændre på dem, og ej heller gøre dem om. Men jeg kan godt høre for dem og “straffes” for dem. Jeg kan undskylde herfra til imorgen, men jeg kan og vil ikke ændre på den jeg er, ej heller kan jeg ændre på fortiden.

Jeg har selv slæbt rundt på andres opførsel der har påvirket mit liv på en voldsom negativ måde, men jeg besad evnen at få det ud, bearbejde det fra enden til anden, tilgive og komme videre. Det var jeg nødt til, fordi jeg ikke ville undvære dem i mit liv på længere sigt. Sådan er vi så forskellige – nogle evner at komme videre, og være dét større menneske…. – andre gør ikke. Tænk hvis andre konsekvent skulle straffes for deres fuck ups!! – høre for dem, og konstant få dem smidt i nakken?

Hvis man er tidligere straffet for hvad ved jeg, vil de ikke høre for det, de vil forståeligt gerne videre og forsøge at leve et liv uden at fortiden ånder dem i nakken. Hvis man har været en klovn til mangt og meget, vil man helst ikke at der tales om det, og nu skal der helst udvises en tillid. Selvfølgelig vil de det. Hvis man ikke har talt sandt i mange situationer, og bliver taget i det, vil man helst at andre glemmer det og leve lykkeligt i nutiden og fremtiden. Det er da 100% forståeligt… – og nej, det menes ikke ironisk eller sarkastisk.

Jeg holder altså på den der two way street – hvis jeg skal have restriktioner på hvad jeg må skrive om, så vil jeg heller ikke læse om mig selv.

Der er kritik og så er der konstruktiv kritik. Det konstruktive kan man arbejde med og tage med sig, og forhåbentlig lære noget af. Jeg har lært at hvis jeg vil bare have bare snerten af andre mennesker i mit liv, så skal jeg opføre mig på en speciel måde. Det forsøger jeg også på – men fordi jeg ikke vil/kan ændre mig til andres tilfredsstillelse, så får jeg også kun snerten… og det må jeg tage til takke med. Det er i sidste ende mit eget valg, jeg kunne jo bare ha´ “indrettet” mig.

Men lad os vende den rundt; Ville du evne at fjerne din fortid, få alle andre til at glemme den og leve på den illusioneret sky af “det perfekt menneske”?  Jeg tvivler faktisk på at NOGEN har den evne, hvor fed den end ville være. Jeg kan ikke fjerne min fortid, men fordi jeg taler/skriver om den – eller om andre, så bliver jeg upopulær, hvilket et eller andet sted er forståeligt nok. Men lad være med at give mig restriktioner, og ikke selv evne at efterleve dem.. Tak!!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.