Koldt, konflikter og kulde

DET SNEER!!!! – og jeg elsker det.

Ihvertfald lidt endnu. Når engang vi kommer ind i Februar må det altså godt skifte, fordi så hænger kulde, slud og sjap mig så langt ud af halsen, at det bare godt må blive varmt og varmt…og varmt… og ja, varmt.

Men lige nu er det SÅ flot og lækkert. Jeg går hver dag over i bøgeskoven med hunden, og en hvid bøgeskov med solen på er fandeme flot. Billeder kan slet ikke vise hvor flot det er, og hunden elsker det – og elsker også at komme hjem og smide sig – og få varmen. (Pt prutter han voldsomt, og det er ret indbydende at gå udenfor bare for at komme væk fra stanken)!

Kulde er “åbenbart” lig med konflikter. Jeg burde ÆDE min egen fod for de mange gange jeg bare burde holde min kæft. Ikke at jeg BURDE sige noget, men jeg BURDE ofte bare holde min kæft. – og det er bare fra den foregående weekend… Har ikke tal på alle de tusindevis af andre gange hvor jeg burde holde min store fede kæft..

I den lette skala kan jeg berette; Jeg har i MANGE år hørt for min madlavning. Jeg er i familie med kvinder der i den grad kan finde ud af at lave mad – misundelsesværdigt god mad. Jeg kan iøvrigt sagtens lave mad, jeg har bare ikke samme passion for det. Jeg er blevet bedre til det, og tager mig selv i at “kæle” for maden og får faktisk lavet ret god mad. Jo Jo, jeg eksperimenterer ligefrem og kommer sgu godt fra det. Har det fint med at blive mobbet omkring min madlavning. Den klassiske sætning er at jeg kun krydrer med salt og peber, og at jeg ikke kan kode et æg uden at brænde det på. Jeg opdager så at en af dem der har været ekstra meget efter min kunnen indenfor madlavning, selv laver mad; fra poser og færdigpakkede foliebakker. Det kom bag på mig, og det udtrykker jeg. FUXK – det skulle jeg så åbenbart ikke ha´ gjort. Well, der er mange ting jeg ikke skulle ha´ gjort, men lige dér skulle jeg bare have ædt min fod. JEG GØR DET ALDRIG MERE!!! Okay???

I den lidt tungere skala; Jeg er gode venner med flere personer, der også er gode venner med andre i min familie. Hvorfor ikke?! Det er der ikke noget unormalt i tænker jeg. Well… i weekenden tager jeg foden i min mund, med min søster over et glas vin. Lidt tilfældigt opdager vi, at vi har modtaget identiske beskeder fra en person vi begge kender ret godt. De er identiske, og de er sendt på stort set samme tid og det er gu-hjælpe-mig sket flere gange. Det er egentlig ret uskyldigt, men ikke om jeg/vi fattede formålet – det virkede sgu lidt lusket, mærkeligt og underligt. Mest fordi vi kunne se at det var sket flere gange – og IGEN burde jeg stikke min fod i munden – for jeg konfronterer vedkommende, og spørger ind til formålet og giver udtryk for at jeg syntes det er lidt shady.. Det var måske ikke intentionen at denne ville fremstå lusket, men det blev det til – ihvertfald i mine øjne. Inden jeg fik set mig om blev det vendt til at jeg var prinsesse-sur og at jeg faktisk ikke skulle føle mig “speciel” fordi det var jeg faktisk ikke????? (Hvorfor fanden skulle jeg føle mig speciel???) Sad helt seriøst alene i min stue og klukkede højlydt af grin – hvordan fanden kunne det blive vendt på den måde? – troede kun det var kvinder der kunne vende og dreje tingene i samtaler?! Jeg føler mig altså ikke speciel i denne persons verden, og det har aldrig været min intention. (Det kan man heller ikke i dennes verden – der er lidt for crowded you know). 

Altså, de ovenstående episoder er lidt..ja, typisk mig. Det er ikke situationer hvor jeg vælter alt og alle omkring mig, jeg stiller bare spørgsmål i situationer hvor jeg egentlig burde holde min kæft – vil andre nok mene. Men come on – hids jer dog ned for fanden!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.