Når alder og vægt går op i en højere enhed

Fem og fyrre fucking år til sommer. Det er satme ikke fair.

og dog…..

Har før sunget sangen om hvor tynd jeg var som ung, og lang op i 30´erne. Red på en bølge af skinny ass, og høj forbrænding. Det er de færreste der konsekvent kan ligne Helena Christensen, med mindre de træner der røv i laser, er beriget med gode gener, eller sulter sig. Jeg gider ikke træne – simpelthen fordi jeg gider ikke. Færdig bum. Hold kæft hvor jeg bare ikke gider det længere. Har forsøgt flere gange, og kæææææft hvor er det røvsygt at stå deroppe og svede. Det er for fanden ikke engang sjovt.

Madlavning har egentlig heller aldrig sagt mig noget. Jeg har altid kunne spise hvad der passede mig uden jeg skulle spekulere i hvad der satte sig på sidebenet. Mad var bare noget der skulle stille en sult. Jeg kan sagtens gå og nusse om en ret – men det er altså ikke noget jeg syntes er det fedeste i verden. Jeg kan godt, men jeg gider ikke.

Når man tager plus/minus 30 kg på, på under 1 år så fucker det seriøst kroppen op. Jeg endte med at ligne et tysk spærreballon, og min ansigtsform så helt forkert ud. Jeg var SÅ ulykkelig. Hér havde jeg gået i ca. 35 år og aldrig spekuleret i vægt, og pludselig skulle jeg løfte op i deller bare for at intimbarbere mig. Noget så simpelt som at ordne fødder, blev gjort mens jeg prustede som en flodhest. Jeg kunne kraftedme ikke nå derned!!! Jeg var gasblå i hovedet hvis jeg skulle gå få 100 meter. Jeg forsøgte mig med slankekure og slankepiller, men det er svært når mad aldrig har haft min interesse, eller træning – og piller fik jeg sgu rigeligt af.

Da jeg var ung og sprød, fik jeg taget nogle billeder ved en fotograf. Jeg er narcissist og da jeg var manisk var jeg endnu mere. Var stolt af mit udseende og elsker som provokation. De billeder er ca. 10 år gamle. I dag kan jeg INTET flot eller frækt se i de billeder – jeg syntes faktisk de er lidt pinlige. Men jeg står ved dem, for det er sådan jeg var og så ud dengang.

Da jeg havde været i bad i dag står jeg foran det gigantiske spejl vi har på badeværelset. Jeg har tabt mig. Jeg ville gerne smide nogle af de mange kilo jeg havde taget på, men vidste godt at hverken min alder, eller vægt blev det den havde været før. Jeg skulle stille mig tilfreds med en vægt. Da jeg var højgravid med min datter vejede jeg 60 kilo, og dér kommer jeg sgu ikke ned igen. Fik nogle piller der skulle hjælpe mig til vægttab, men der skete ikke en dyt, så det var spild af penge.

Jeg tænkte; Fuck It, jeg gider simpelthen ikke bruge krudt på at tabe de skide 5-8 kilo for at jeg skulle være bare LIDT tilfreds. Jeg har haft pisse travlt, men alt muligt – og ingenting. Vægten faldt fandeme. Uden jeg gjorde det helt vilde, andet end at holde op med at være besat af vægten. Da jeg træder op på vægten, kan jeg til min overraskelse se at jeg er nået under den ønskede vægt.

Jeg buler ud, har deller, og rynker. Men jeg har nået den vægt jeg kan leve med, uden at gå i selvsving. Men jeg er sgu ret godt tilfreds. Mit lange hår klippede jeg af fordi det var ødelagt af medicin. Tager jeg ikke så tungt – det vokser ud igen. Korthåret, 45 år gammel og med en dunk jeg er tilfreds med. Sgu da ret godt gået…

(Se venligts bort fra at billedet ligner et mug-shot i fuld figur).

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.