Helt vildt ked af det

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Måske det er mit “wake up Call”??!

Har ævlet stolpe op og stolpe ned om de mange år jeg aldrig kæmpede med vægten. Bla bla…vejede 60 kg da jeg var 8 mdr henne…bla bla…ingen røv, kun hul i ryggen…bla bla…spiste som jeg ville! Bla bla..

Da vi blev gift for snart 6 år siden, måtte jeg kæmpe for at fylde min brudekjole ud, på trods af at den var blevet syet ind, én gang. Vejede for 6 år siden, til mit bryllup, ca. 55 kg. Det var lige i underkanten, men what the hell…jeg har altid været slank/tynd!

Det var da vildt “fedt” at jeg aldrig skulle tænke på vægten. Det er desværre normen at psykofarmaka øger vægten. Stort set ALLE der har får medicin til psyken har kæmpet med de ekstra kilo det medfører. Mange kilo på kort tid. På under 1 år, gik jeg fra 55 kg til 95 kg – da jeg var tungest!

Jeg lignede en fucking tysk spærreballon!!!

Jeg kunne psykisk slet ikke følge med, eller overskue at “bekæmpe” det. Anede intet om at klæde mig efter vægten og kæmpede febrilsk med mig selv og mit udseende. Red lidt på bølgen af at det var medicinens skyld! – det er det skam stadig…men!!

Jeg har siden tabt mig ca. 12-15 kg. Alene fordi min medicin er ændret. Et rygestop gav mig næsten 7 ekstra kilo. (Det er så min undskylning for at begynde igen). Pt vil jeg gerne smide 10 kg. Det får mig ikke ned på 55…men det er mit delmål at tabe de 10 kg. Jeg har haft gang i 1500 halvhjertede forsøg på motion, træning og kostændringer.

Jeg er blevet madglad og luddoven!

Idag skulle vi døbe min RØVlækre nevø. Jeg stod fadder og var/er bare SÅ stolt. Efter dåben skulle de klassiske billeder tages af barn, forældre og faddere! Vi stilte storsmilende op. Stolte og glade.

Glæden forsvandt på et splitsekund da jeg kom hjem og så de billeder!!! Jeg blev simpelthen SÅ KED AF DET jeg så! Jeg kunne nærmest ikke kende mig selv. Der findes folk derude der vejer så meget at de hverken kan gå eller stå. Folk med frygtelige følgesygdomme af for høj vægt. Dér er jeg dog ikke.

Men jeg føler at jeg ser “forkert” ud. Har det på ingen tænkelig måde godt med min krop og min vægt, og de billeder gnavede sig ind i min hornhinde.

Måske det er mit wake up call…??!