Det var dét der skulle til

Forskning

Vi er 5 i hele landet der er blevet spurgt om vi ville være med i et forskningsprojekt. Københavns Universitet har startet forskningsprojektet, og det skal undersøge hvorfor folk med psykiske lidelser, statistisk set, dør før andre og hvorfor fysiske sygdomme ofte overses.

Jeg syntes det er et fantastisk projekt at være en del af, men også lidt “skræmmende”. De tager selvfølgelig en masse prøver de vil gemme på i 10 år, men de vil også lave nogle ret grundige helbredsundersøgelser, og som den søde dame i telefonen sagde; “Måske vi finder noget du ikke anede, at du fejlede“!

Skulle det være positivt??? Altså, på sin vis ville det da være fantastisk hvis de fandt noget og det kunne tages i opløbet, men jeg ville da være allermest glad hvis de absolut intet fandt. At tage psykofarmaka er hårdt for kroppen. Det påvirker vitale organer. Da jeg begyndte at tage medicin, kunne jeg nærmest ikke få hænderne ned af begejstring – wuhuu… medicin der kan hjælpe den krøllede hjerne lidt på vej. Jeg tænkte slet ikke over hvad det ville gøre ved mig, rent fysisk. Min lever, mine nyrer, min vægt… ja, selv mit hår. Det falder af i store totter. Jeg ikke bare fælder…

Jeg ved af gode grunde ikke hvordan det står til med mine indre organer, selvom jeg får taget blodprøver hver 3. måned der skal vise hvordan de har det, men jeg har mindre og mindre lyst til at tage medicinen, medmindre at jeg rent psykisk er så lange oppe/nede at jeg ikke kan andet end at ty til medicinen. Jeg kender min sygdom bedst, og jeg kan selv mærke når det er ved den tid at jeg må åbne pilleglasset. JA, der er en psykiatri der bare gør deres allerbedste arbejde, men der sidder altså nogle mennesker BAG sygdommen, der fra tid til anden faktisk evner selv at mærke efter.

Jeg føler mig priviligeret at være med i et forskningsprojekt. At jeg kan være med til at hjælpe, ikke at jeg alene kan gøre den store forskel. Men det er også lidt skræmmende.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var dét der skulle til