Dåselatter

Er den gal igen??

For mange år siden kæmpede jeg med den VILDESTE rengørings-ocd. Det var helt helt galt. Alt blev ødelagt af klorin, ALT blev rengjort. Tøj blev lagt sammen med lineal.. vi var derude hvor det var latterligt destruktivt. Jeg fik nogenlunde bugt med det, og har siden haft en forholdsvis almindeligt forhold til rengøring – omend jeg fra tid til anden giver hytten den helt store tur. Lad os bare sige at jeg helst vil bo rent…

Forløbet ved CSM er godt igang, og det er stressende. Der er en masse følelser på spil, og det fylder rigtig meget. Så ja, det er stressende.. meget mere end jeg regnede med. – og det har sat noget igang…

  • Jeg vasker gulv i hele huset mindst 4 gange om dagen.
  • Jeg sprayer badeværelset ned med klorin hver dag. Toilet, badekar og afløb fyldes.
  • Jeg sprayer hele huset og bilen HVER dag med duft-neutraliserende duft. Flere gange om dagen.
  • Alle flader skal aftørres flere gange om dagen.
  • Jeg støvsuger hver dag.

Listen bliver stille og roligt længere og længere…

Jeg undskylder det med at det er fordi vores hund fælder, og årstiden gør at han nemt lugter af “våd hund” – bilder mig selv ind at her konstant lugter af hund. Selvfølgelig fælder han, og selvfølgelig følger der en lugt med når vi har været ude og gå på denne våde årstid.

Men det er ikke ham der trigger det.. så meget ved jeg!! Jeg føler selv at jeg kan styre det, men en lille bitte stemme helt inde bag ved er ikke helt så sikker.

“Hvad ville der ske hvis jeg en hel dag, ikke gjorde rent”????

Ingen anelse, men jeg ved at jeg ikke ville kunne lade være. – og det er selvfølgelig ikke bare rengøringen jeg er “sær” med. Jeg pure nægter at tømme skraldespanden. Jeg nægter at gøre køleskabet rent, fordi jeg ikke vil røre maden-ish.. (???) Jeg kan godt se at jeg har fået “ideer”, og de ideer har udviklet sig.

Problemet er at jeg ikke syntes at det er et problem – men andre vil syntes at det er problem, og så bliver det et større problem. Jeg har et problem. Tror jeg….

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dåselatter