Tør jeg igen..?

For ca 2 år siden fik jeg tilbuddet om at starte et forløb ved CSM. Jeg var til to samtaler – og uden overdrivelse var det, noget af det hårdeste jeg NOGENSINDE har prøvet. Det var SÅ modbydeligt og grænseoverskridende, fordi jeg blev trukket igennem hele følelsesregisteret. Jeg blev så tilbudt at fortsætte efter de to samtaler, men var simpelthen ikke i stand til det. Det havde knækket mig fuldstændig, og jeg endte i et frygteligt dybt hul, jeg slet ikke kunne se en vej ud af igen. Det var ikke bare hårdt for mig men også for min familie… Har kun tre ord for den proces; Frygteligt, frygteligt og frygteligt…

Hvad er CSM så?! Jeg blev henvist via psykiatrien, fordi hverken terapi eller alverdens medicin kunne “hjælpe” mig. – og det var ikke fordi jeg ikke havde forsøgt. Selv hypnose har jeg forsøgt – i håbet om at forligne mig med det.

Til sidst forlignede jeg mig så med, at lige det emne skulle jeg ikke berøre – jeg skulle lade det ligge. Det er længe siden, jeg kan ikke ændre på det – jeg skal videre.

CSM tilbyder lange forløb, men der er også LANG ventetid… helt op til 2+ år – og jeg afslog deres tilbud fordi jeg simpelthen ikke havde det i mig. De to samtaler var mere end rigeligt!!

Jeg kæmpede med at jeg jo altså stadig ELSKER min mor og far… De er her ikke mere, men jeg savner dem som forældre – desværre ikke som de mennesker de var. Jeg savner helt åndsvagt at have en mor, jeg kan ringe til og få et simpelt råd af, og blive holdt i hånden, og jeg savner hendes kulsorte humor hun ikke engang selv anede hun havde. Jeg savner at køre ned til Esbjerg og hente min far ved helikopteren, finde et sted at få noget at spise og så hører på alle hans røverhistorier. Jeg savner deres duft, deres stemmer og deres input. Jeg savner vores julefrokoster, der var så vilde og hysterisk morsomme at vi alle, dagen derpå var hæse af latter. Jeg savner vores sommerfester i den gigantiske have, hvor vi drak sangria, dansede til Laban og spiste mad til vi revnede. Jeg savner min MOR. Jeg savner min FAR!!

Men jeg savner ikke dem ikke som mennesker…. det giver ingen mening, men det gør for mig!!

CSM står for “Center for seksuelt Misbrugte” – mere diskret kunne navnet nemlig ikke blive!

Jeg har sagt ja til et forløb der skulle starte op i foråret. Jeg er skræmt fra sans og samling Nu SKAL det være… Jeg tør godt igen!!!

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.