Jamen…?!

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Jeg har idag fået resultatet af en “person-analyse” ved CSM. Ved hjælp af spørgeskemaer jeg har udfyldt for 2 år siden, og igen for nyligt, og selvfølgelig samtaler, er de ved at finde ud af; Hvem er jeg?! Hvilke traumer har jeg præcist?! Hvad er resultatet af mange år med vold og sexuelt misbrug?!

Jeg føler at mit eksistensgrundlag er revet fuldstændig væk under mig.

Det er ca. 8 år siden jeg fik min diagnose; Affektiv Bipolær Lidelse type 1…. men nu er det slet ikke sikkert at jeg er Bipolær.

8 års behandling. 8 år med ENORME mængder medicin. 8 år i psykiatrien. Førtidspension. 55 ECT-behandlinger. Indlæggelser. Hele mit liv har de sidste 8 år drejet sig om at leve med med diagnosen, hvilken medicin der er bedst og forstå mit handlingsmønster. Jeg har identificeret mig med den sygdom.

Idag fik jeg at vide at jeg har kompleks PTSD! – …og iflg kloge hoveder bør de fleste med den diagnose, re-diagnosticeres for tidligere diagnoser. Simpelthen fordi den komplekse PTSD med stor sikkerhed har været årsagen til evt fejldiagnoser. Ergo min bipolære lidelse har været “skjult” af min PTSD. (Hvis det giver mening?!).

Jamen…?! Hvad skal jeg så? Skal jeg re-vurderes? Hvad med min medicin? Har jeg så ikke bipolær lidelse? Jamen…?!

Jeg har ringet på Psyk. og bedt om en samtale med psykiater, for pt har jeg MILLIONER af spørgsmål, som kun han kan svare på – håber jeg. Jeg skal igang med at læse alt hvad jeg kan støve op om Kompleks PTSD.

Jeg er fuldstændig rundt på gulvet…