“Kære Dagbog”

Det kunne i princippet være top optimalt hvis jeg fik skrevet på min blog hver eneste dag – og så alligevel! Jeg har altid brugt min blog til at fortælle om mig og min sygdom – og alt der i mellem. Der har længe faktisk ikke været en dyt at berette om min sygdom. Jeg får minimal medicin, passer mine samtaler med psyk… Thats it! Min hverdag kan altså ikke blive ved med at være så spændende at jeg kan skrive på min blog, som var det en dagbog..

Det er til stadighed lykkedes mig at gå en stor bue udenom dramatiske personligheder – hvilket får mig til at gå til ro hver aften, med et fredeligt smil på læben. Jeg er dramafri – ihverfald fra andres side 😉

For første gang i MANGE år har jeg pt nok den mest tørvetrillende fredelige hverdag. Jeg har stadig mine skøre påfund – som at sætte mange hundrede træklodser op på en væg, fordi jeg så det på pinterest – og syntes at det var det fedeste i hele verden. Skal jeg selv sige det, så har jeg nu en megafed væg i stuen, der tog over 1 måneds at lave. (Billeder nederst i bloggen).

Dertil bruger jeg stort set hver eneste dag i stalden. Sammen med en anden træner jeg travheste, og jeg ELSKER det. Hvem skulle ha´ troet at ridepigen ville forelske sig i travheste?! Vi er også ved at erhverve os en hest. Vi havde faktisk fået fat i en (udlån), men den viste sig desværre at være ret syg da vi kun havde haft den i en uge, så den leverede vi tilbage til ejer. Stedet har vi nu kig på en anden, der selvfølgelig går under navnet “Bodil”, selvom han faktisk hedder “Temptation”. Jeg elsker at jeg igen er kommet ind i heste-verdenen, og havde helt glemt hvor givende det er. Jeg havde også glemt hvor meget det kan fylde i en éns hverdag, men det gør ikke noget. Det trækker lidt på overskuds-kontien nogle dage, men jeg er heldigvis blevet bedre til at lytte efter til mig selv, og tage nogle dage med absolut ingen planer.

Når jeg ikke er i stalden, eller tager en fridag – så suger jeg næringen ud af mit barnebarn – eller tager ham sågar med i stalden. Han ELSKER at være derude, og hygger sig med at der er kaniner, høns, hunde – og ja, heste. Dertil trækker det også godt i ham at der er traktorer… Han er ubetinget verdens lækreste og nemmeste barn. Når vi får lov at låne ham, nyder vi det i fulde drag. Min datter er alene med ham – og hans far har ham hveranden weekend, plus det løse – så det er ikke overdrevet meget vi ser til ham – men så snart vi kan, rager vi ham til os.

Så nej, der sker ikke så meget på bloggen – men det er simpelthen fordi jeg ikke føler jeg kan skrive stolpe og og ned og min kedelige hverdag…

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.