Corona og tidsfordriv

Because I´m happy…

Hvis man kunne skrive på “bonderøvsk” ville jeg udbryde; “Kæææft det´ fedt det hæer mand“..

Jeg har de sidste 6 måneder VIRKELIG mærket efter, og jeg mærker 99,9% af tiden ikke til min sygdom. Faktisk så lidt at jeg heller ikke får noget nævneværdigt medicin. (Igen; Intet er gjort uden psyk har viden om det). Nej, jeg leger ikke med ilden, fordi jeg simpelthen har gang i noget, der gør at jeg slet ikke har “tid” til at mærke til min sygdom.

De sidste 5-6 uger har jeg været i stalden HVER dag. Vi har knoklet som gale. Stalden har fået forårsrengøring, foldene har fået ordnet 400 km hegn – det føles ihvertfald som 400 km – der er samlet sten, bokse er rengjorte og spulet ned. Vi elsker at rode rundt derude.. og vi er SÅ klar… Klar til på mandag!!

Hvad sker der så på mandag… ???

På mandag får jeg og Josephine en hest. NEJ, vi har ikke købt ham, af de simple årsager at vi ikke har de 150.000 kr. han koster – MEN, ejer har hverken tid, overskud eller noget andet til at tage sig af ham, og bruge ham på den måde han burde bruges på. Så han overdrages til os på ubestemt tid. Selvfølgelig på en kontrakt vi alle er tilfredse med. Han er 180 cm i stang, og lige så stor han er, lige så godt et hovede er der på ham. Han trænger til omsorg, kærlighed og blive brugt så han kan blive lige så fin som da kan gik Grand Prix. Det vil Josephine og jeg gøre i fællesskab. Vi glæder os som små børn… Akon bliver vores hjertebarn.

(Blog fortsætter under billede)

Vi kan jo ikke bruge 8 timer om dagen i stalden bare på ham, omend vi gerne ville.

4 gange om ugen skal der trænes travheste. Jeg har aldrig givet et dyt på travheste eller dressur – for mit vedkommende kunne man da kun springe på en hest. Da jeg sidste år blev spurgt om jeg ville prøve at tage en af travhestene, var det slet ikke min hensigt at det skulle blive noget jeg faktisk syntes er skide sjov, hyggeligt – og svært. De er latterligt hurtige de travheste, og man skal altså virkelig koncentrer sig når man blæser igennem banen. Jeg er VILD med de travheste, og jeg er vild med de kræfter de har – omend det er noglegange er pisse hårdt.

Jeg er lige så vild med hvor meget det giver mig at bruge tiden i den stald. Jeg elsker hestene, jeg elsker at der er højt til loftet derude; at alle sgu har deres særheder – det er man nødt til for at kunne have samme interesse med de store dyr. Jeg elsker hvor meget det giver mig i hverdagen.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Corona og tidsfordriv