Daddy dearest

Begge mine forældre gik bort for snart 4 år siden. Mine forældre er sammen over regnbuen, men min far var ikke min “rigtige” far. Min biologiske far lever, fra hvad jeg ved, i bedste velgående. Han bor små 20 km fra hvor jeg bor. Jeg ved at han er kørestolsbruger efter nogle blodpropper i hjernen.

Han og min mor gik fra hinanden da jeg var så lille at jeg end ikke kan huske at hun nogensinde har været sammen med ham. Jeg tror jeg har været 2-3 år gammel. Min lillesøster er 1 år yngre end jeg, så hun husker det selvsagt ikke mere end jeg gør. Hun har engang sagt at hun husker få “glimt”.

Psykiatrien og andre kloge mennesker er af den overbevising at bipolær lidelse er genetisk, og min mor sagde altid at hvis jeg skulle have det fra nogen, ville det nok være fra ham. Ud fra de historier jeg har fået fortalt, er jeg ret sikker på at hun havde ret.

Jeg har ikke kontakt til ham, og har heller ikke nogen interesse i det. Jeg er vitterligt dét sted, at jeg vel får et brev når han ikke er her mere. Tænker at det er sådan systemet fungere. (?) Han har ikke en rolle i mit liv, og skulle jeg møde ham, ville det være som at se et komplet fremmede menneske på gaden og bare gå videre. Gad vide om jeg ville kunne genkende ham?!

Da jeg er ca. 15 år gammel tager han kontakt til os, men det var ikke just en udpræget succes. Vi forsøgte over flere gange i mange år – både min søster og jeg – at holde en kontakt til ham, men han er ikke ligefrem en person man i længden bruger for meget krudt på. (Til info; Vi er tre søskende. Jeg er ældst. Jeg og min mellemste søster har den samme omtalte biologiske far, men vi har ALDRIG set på hinanden som halve/sted søskende ift vores yngste søster). Idag ved jeg bare hvor han bor med sin kone. Hvad jeg ved af, har de ikke fælles børn, men jeg ved at jeg har en storesøster derude et sted. En datter han fik før han mødte min mor. Iflg min mor har jeg set hende da jeg var ganske lille, men jeg har ingen erindring om hende – det jeg husker, er billeder jeg har set af hende.

Jeg har nogle gange støvet ham op på facebook – simpelthen af ren nysgerrighed. Man er vel en “snager”… Når alt kommer til alt, er det jo min “far”. Men at gå hans facebook igennem giver mig på ingen måde lysten til at opsøge ham. Jeg ved ikke hvilke andre ord jeg skal bruge, end “usmagelig” om hans opslag og svadaer. De er grænsende til racistisk og chauvinistisk, og jeg kan slet ikke forligne mig med, at den mand deler jeg blod med.

Men hvad nu hvis han kunne give mig nogle svar?? Om han nogensinde har fået en diagnose – eller er han af den gamle skole hvor man ikke “fejlede en skid”, og man var bare uopdragen? Ud fra hans facebook satser jeg på det sidste. (!!!!) Gad da også godt få info på min “storesøster”. Har hun kontakt til ham? Har hun en diagnose? Kender hun overhovedet til os?

Han er ikke et mennesker jeg har lyst til at have mit liv – men hvad nu hvis ham der “Daddy Dearest” sidder inde med nogle svar??

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.