How does it work

TABU

Jeg oplever ikke så meget mere, som tidligere, at folk reagere forskrækket på min sygdom. Det er til stadighed mere nysgerrigheden der fylder. Det er noget helt andet når jeg fortæller om mine indlæggelser og min Ect-behandling. Det er det der allemest skræmmer folk.

Fejler folk noget fysisk og bliver indlagt sender vi dem blomster, og kommer måske på besøg med en æske chokolade. Vi ønsker god bedring og går videre med vores liv. Det er der ikke noget unormalt i.

Bliver man indlagt på psykiatrisk sygehus, får man ikke samme familiære omsorg. Blomster og besøg er slet ikke det samme som hvis jeg havde brækket benet. Folk bliver berøringsangste, og pakker det ind i at, man jo har brug for fred og ro, og så holder folk sig væk. Men behovet for omsorg forsvinder ikke ved indlæggelser – det bliver der imod større. Folk kan da sende masser af sms´er og ringer måske også – men det er sgu lidt noget andet at kunne få et kram.

Hvorfor er der så megen tabu omkring psykiske lidelser og indlæggelser på psykiatrisk?

Jeg har ikke tal på mine indlæggelser, og har aldrig været ked af mine indlæggelser – kun at man savner det derhjemme – selvfølgelig. Brækker man et ben skal det fikses så man kan gå igen – indlægges man med psyken er det i grundprincipperne det samme. Men det bliver set på, fra næsten to forskellige planeter.

Alle har en mening omkring folk med psykiske lidelser…

  • ADHD: Du kravler i gardinerne og er umulig.
  • OCD: Du lever klinisk efter orden og man må ikke røre deres ting.
  • BORDERLINE: Du har været udsat for noget grimt.
  • DEPRESSION: Du har bare en dårlig periode – det skal nok gå.
  • PTSD: Få lidt terapi, og så op på hesten igen.

Uvidenheden omkring psykiske lidelser er enorm og grænser sig nogle gange til det ulækre. Jeg skal ikke gøre mig til dommer for folks uvidenhed, de har jo al ret til at have dem. Jeg ved jo ikke hvor de har deres viden fra. Jeg øffer dog lidt, når folk udelukkende betegner mig pga min sygdom, og ikke den person der er inde bagved. Man ser da ikke skævt til én der har brækket benet vel???

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

How does it work