Så gik den ikke længere

En veninde sagde til mig for flere uger siden; “Christina er du på vej ind i en mani“?? Min første reaktion var at jeg da havde det fint!!! At jeg bare havde en masse overskud og næsten følte mig rask! Well, det var så dér mine alarmklokker burde ringe i en grad så det giver permanente øreskader, men jeg overhørte dem imponerende nok. Idag fortæller min datter at både hun og hendes kæreste har bidt mærke i min høje fart. Alle omkring mig har set det – undtagen mig.

Jeg var idag til min månedlige visit på psyk, og min psykiater råbte vagt i gevær. Han TROR at mit forløb ved CSM har tricket det – en mindre mani. De lagde ved CSM ud med 2 x 2 timers samtaler, plus hjemmearbejde ift 1 mill spørgsmål i et skema jeg fik med hjem. De lukkede i den grad op for en pose jeg har brugt hele mit liv på at lukke ned. Problemet er at, der for yderligere behandling, er 1,5 års ventetid – måske mindre. Ergo, de lukker op for en masse skrammel, om man vil – og lader mig så, pga stats-økonomi og ventetider, hænge til tørre til de har mulighed for at fortsætte forløbet. Det er noget reelt L.O.R.T., men de har jo ikke andre muligheder.

De få samtaler hos dem skubbede mig direkte ud i bekymringer, rædsel, frygt og lidt mere frygt. Jeg dvæler ikke i at gå rundt hver eneste dag og græde, så efter nogle dage med gråd på den “grimme” måde, satte jeg mig for at bare komme videre. Det gjorde jeg så med fuld fart på, 400 aftaler, sære byggeprojeter i hjemmet, rengøring på sære tidspunker og kunne iøvrigt ikke se noget galt i det. Hvad er der i vejen med at støvsuge og klinisk rengøre bilen kl 22:00 om aftenen??!! Jeg sov mere og mere dårligt – vågnede bare ved en flue landede på gulvet. Jeg har haft en “underlig” uro og næsten trykken for brystet – men blev ved med at slå det hen med overgangsalderen og andet der ikke har det fjerneste med bipolar lidelse at gøre.

Min psykiater – der iøvrigt er verdens bedste – satte idag det hele i perspektiv. Jeg fik et vink med en vognstang og den ramte lige midt i ansigtet. Han gav mig noget lidt tungere sovemedicin der skulle forhindre mig i at vågne 1700 gange om natten, og bare sove dybt, Jeg har fået hævet min stemningsbalancerende medicin, og istedet for at vente 1,5 år på et forløb ved CSM får han sat i gang at jeg starter et forløb hos dem. Ikke som intensivt som ved CSM, men mere for at holde forløbet igang til CSM har plads til mig. Det er jo en vild “gave” at få – og det viser mig at de tager det DYBT seriøst og er bekymret – hvilket fortæller mig at jeg selv skal tage det ret seriøst. (Det er jeg en kæmpe spade til).

Så faktum er at jeg pt forsøger at bide en mani i røven – jeg tager en pause fra mig selv. Har aflyst alle planer og bruger lidt tid på intet andet end ridning og mit smukke barnebarn..

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.