Det er underligt men rart

Jeg er forelsket i en anden

Jeg er forelsket i en anden end min mand. Han er stor og mørk, hele 192 cm høj og er af engelsk afstamning – altså, det siger google ihvertfald når jeg googler ham. Han har “fødder” på str med serveringsfade i det lokale forsamlingshus.

Han hedder Gazim og en Shire. (Verdens største hesterace). F.U.C.K. han er stor at komme op på, men lige så stor han er, lige så rolig er han. Bruger en trappestige til at komme i sadlen…

Jeg har redet siden jeg var 7 år gammel, så med temmelig nem hovedregning har jeg jeg redet i 40 år. I mine unge, og lidt yngre år red jeg fordi det var fedt og jeg bare elskede det. Idag rider jeg fordi det giver mig noget ingen medicin kan give mig. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at det reduceret mit behov for mere medicin.

Jeg har snuset til en mani for nylig, og er også præget af en del stress og uro udefra, men istedet for, som tidligere at ty til medicinen og terapien, tager jeg istedet ud til Gazim. Jeg er blevet så VELSIGNET, at jeg kan komme og gå som jeg vil, bare jeg giver en hånd med i oprydning og lign i stalden – og vi ved jo alle hvordan jeg har det med oprydning 😉

Jeg finder den vildeste ro derude, og på ryggen af ham. Jeg elsker duften, roen, og den hyggelige og sjove stemning der er i stalden. Jeg rider på ingen måde som da jeg var yngre og ingen frygt havde. Jeg hygger mig bare.

Hvor er det vildt at et dyr kan have den effekt på psyken. Man hører jo tit og terapi-dyr, men havde ikke selv haft i tankerne hvad det kunne gøre for mig. Jeg er forelsket…. til op over begge ører….

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er underligt men rart