Godt og skidt..ish

“Du er pisse syg”

Jeg er konstant omgivet af terapeuter! Vitterligt!! Hver uge!!

Min egen læge – som iøvrigt er ny læge for mig, har også involveret sig, og det er egentlig mest fordi at jeg ikke mere er tilknyttet psykiatrien.

Den bipolære lidelse er “fjernet”, så der var ikke længere grund til at være tilknyttet. Ergo skulle egen læge stå for evt medicin. Medicin er så meget sagt; for jeg får intet psykofarmaka. Kun sovemedicin 🙄  – hvilket i sig selv er rigeligt, for det er virkelig noget man skal passe på med, fordi det er så LATTERLIGT vanedannende. Dem jeg får, har ry for at være de rigtig slemme.

Det er så dét min læge bl.a. skal “administrere”. Men hun er af heldigvis én af de læger der engagerer sig og spørger ind. Men hun tog mig godt nok lidt med bukserne nede den forgangne uge.

Jeg skal, for at få ny recept ind til samtale – jeg kan ikke bare gå ind på “sundhed.dk” og bestille nyt. Hun viser en enorm interesse i min “historie” ved psykiatrien. Spørger meget ind istedet for at bare hurtigt læse min epikrise.  Jeg fortæller bl.a. at min helt store røvtur startede ved Arne Mejlhede, hvortil hun fortæller at han i den grad er/var BERYGTET. Da hun var under uddannelse var hun bl.a. på Psyk i Aalborg. Hun fortalte at de havde et helt ambulatorie de døbte “Mejlhede ambulatoriet”, fordi alle hans fejlmedicinerede patienter flokkedes dertil. Chokerende!!!

Vi snakker om mine “nye” diagnose der har erstattet den bipolære. Kompleks PTSD. Hun begriber slet ikke at jeg ikke er i medicinsk behandling for det, og kun modtager terapi.. Hun er helt i chok, og udtaler… – og det er hér jeg går på røven.

Hun siger: “Jamen, Christina du er jo pisse syg”

Pisse syg??? Jamen… Gu er jeg ej!! Jeg passer mig og mit, hus og hjem, og mine aftaler ved CSM, hygger med familie og barnebarn – og kæmpehunden. Det sociale halter – MEGET! Det ved jeg godt. Selvom CSM er langt langt hårdere end forventet tænker jeg, at jeg da har det fint!! (??)

Uden at gå i private detaljer, var det de ting jeg fortalte der fik hende til at komme med den – i min optik – voldsomme udtalelse. Pisse syg!!???

Jeg gør jo bare hvad jeg kan for at komme igennem dagene, med så meget ro omkring mig som muligt. For mig er det næsten det mest naturlige. Hårdt??.. JA.. men jeg har ikke andre muligheder.

Så dét jeg gør hver dag.. dét jeg overlever på, det får hende til at kalde mig “pisse syg”??!!

Hun vil kontakte Psyk, og bede om rådgivning i hvad HUN kan gøre, så jeg skal ikke tilknyttes igen, men hun holder hårdt på at min komplekse PTSD skal behandles! Aner ikke hvordan endnu. Jeg afventer en mail eller et opkald. Men altså; Pisse syg???’

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt og skidt..ish