Der er også alt det gode

Hvordan føles det??

Jeg er vitterligt blevet spurgt om hvordan det føles at have en psykisk lidelse. Hvad der sker i hjernen under en mani eller en depression. Hvordan det føltes at være Bipolær. Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende.

Mani er ren eufori. Alt føles gange 100. Alle følelser føles som de fedeste i hele verden. Intet kan vælte dig. Pulsen blæser derud af, søvn er unødvendig, man ejer hele verden og ingen er lige så god som du er.  Man taler hurtigt, kan ikke sidde stille og hele kroppen sitrer. Det er verdens fedeste følelse – men den er også hensynsløs. Pårørende vælter man omkuld som var de ubetydelige, og man fratager kroppen muligheden for hvile. Man bruger penge man ikke har, giver alle andre skylder for hvad som helst, starter skænderier fordi man er uovervindelig. Det er som at se en flue lukket inde i et glas. Den tilstand fortsætter 24/7, non stop og konstant til kroppen simpelthen siger stop – er man heldig giver hjernen dig lov til at “falde ned”. Ellers lander man bare som en våd klud, mens hjernen bare fortsætter. Det er verdens bedste og mest ondskabsfulde måde at leve på – at have en mani.

Jeg ved næsten ikke hvad der er værst – en mani eller en depression.

Får en depression først fat i dit sind, føles det som at blive svøbt ind i tung tung tæppe…… ……og blive lagt i en dybt og sort hul. Hjerne og krop holder op med at reagere – på noget som helst. Alt bliver ligegyldigt, og man har kun én følelse – og det er en underlig form for sorg. Man er bare ked af det og man kan have svært ved at forklare over hvad. Personlig hygiejne bliver ligegyldig, samværd med andre sættes i stå, alle former for noget socialt liv holder man sig langt væk fra, man lever måske af morgenmad og toastbrød fordi man ikke kan overskue tanken om at skulle tage i Netto. Man sover hele tiden, bare for at vågne op og være endnu mere træt. Det er hér man ofte hører andre sige; “Kan du ikke bare…?” – det kan jeg garantere dig for at man ikke kan!!!

Jeg har lært at leve lige på kanten af begge tilstande, og bide begge dele i røven inden de får for godt fat i mig. Men det har også kostet på alle livs-kontier. Alle!!!! 

Alle jeg kender med en psykisk lidelse, og ja, fandme inklusiv mig selv, er BAD ASS!! 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er også alt det gode