Overskuds…agtig

Hvad gør man hvis folk man holder af er i krise, og har brug for hjælp?? I min optik tilsidesætter man sig selv, og træder til hvor det er nødvendigt. Jeg er lidt for god til at tilsidesætte mig selv, og i det jeg står i det, har jeg ingen problemer – det er først bagefter jeg reagere. Fysisk og psykisk.

Jeg er typen der spørger hvor højt, når nogen beder mig springe – ofte springer jeg også højere end de beder mig om.. det står for min egen regning, det er ikke noget der kan ligges over på andre!!!!

Jeg ØØØØver mig i at bliver bedre til at sige fra, men det er faktisk imponerende svært, når man bare så gerne vil være der for andre, og hjælpe dem igennem deres krise, eller hvad end de nu har brug for.

Det der med at gøre ting på sin egen bekostning kan godt være opslidende, men det ligger ikke simpelthen i mig at være ligeglad eller ikke hjælpe hvor jeg nu kan. Min mor sagde engang til mig; “Christina, du elsker helt af helvede til” – først forstod jeg ikke helt hendes metafor, men det gik senere op for mig at hun mente at jeg nogle gange elsker FOR meget. Det kan man faktisk godt, har jeg opdaget..

Min mor levede efter princippet at kvæle alle i venlighed – altså dem som ikke havde behandlet hende eller dem hun elskede, godt. Hun vitterligt kvalte dem i venlighed, så de slet ikke var i tvivl om at hun var dem – groft sagt – overlegen i godhjertet menneskelig adfærd. Hun gjorde det ALDRIG på en grim måde. Jeg har samme tendens, men slet ikke i samme kategori som min mor. Jeg hopper over i en helt anden grøft. Jeg kvæler ikke i venlighed, jeg bliver ond i sulet… (grim side af mig selv).  Men jeg kvæler dem jeg elsker i kærlighed, ofte så meget at de næsten kan flygte. Mine unger har OFTE sagt til mig; “Mor, hold så op, jeg kan selv, du behøver ikke, lad nu være…” Jeg kan slet ikke stoppe mig selv – Jeg ser det som omsorg, og de ser det som om jeg er ved at kvæle dem. Jeg kan ikke finde ud af balancegangen.

Min søn er blevet skide god til at sige fra på en måde, så jeg “fatter det”.. For helvede hvor er jeg stolt af den udvikling han er gået igennem det sidste år. Han er bare så pisse sej. Min datter og jeg glemte vores “rollefordeling”, og vi gled ud i at være veninder, istedet for mor og datter. KÆMPE FEJL, jeg på det kraftigste vil anbefale andre mødre om IKKE at gøre. Det udvisker respekten for hinanden i form af relationen til hinanden – også uden man selv er klar over det, eller det overhovedet var intentionen. Jeg var sikker på at hvis jeg blev veninder med min datter, så ville jeg da bare være en super mor. NOPE!!!!

Som jeg skrev før, så bliver jeg ond i sulet på venner, som jeg rager mig uklar med, uanset årsag og hvem der har skylden – og ja, når man er veninder med sin datter, så blev jeg også dér plantet i en situation hvor rollen som mor blev udvisket. Vi skændtes som “venner” og ikke som mor og datter. Det var og er sgu noget lort.

Jeg vil altid være deres mor, men de har nu også en alder hvor deres krav til mig, vil jeg ikke indrette mig under. Den klassiske “Mor, du er bare så pinlig” er ikke mere noget der kommer frem fordi jeg f.eks. griner lidt for højt til klassefesten eller taler for højt til forældremødet, nu er det istedet; “Kan du ikke bare være normal nogle gange“?? Men det kan jeg altså ikke, og jeg VIL heller ikke. Det er en KÆMPE sten i vores sko.

Man skal og kan ikke sammenligne sine forældre med andres forældre. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side – og den søøøøde supermor din veninde har, kan måske være noget helt andet når du tager hjem. Spil for helvede med de kort du har på hånden, og lad andre om deres kort. Kan du ikke lide kortene kan du ikke udskifte dem, men du kan forlade spillet. Al respekt for at andre forlader spillet.. men jeg spiller altså videre med de kort jeg nu engang har på hånden..føler ikke at jeg har noget valg.

Jeg har ikke mere overskud end andre, jeg har muligvis flere fejl end de fleste måske, jeg er ikke god til at være EKS-veninde og jeg er på ingen måde den perfekte mor – jeg er mig – der nogle gange lader som om jeg er overskuds…agtig!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.