Det er ikke første gang jeg mærker stress på min krop. Mavesår og en blodprop har tidligere vist sig
Se næste indlæg >
Ressourser
Christina Winther
Uanset hvilken form for psykisk lidelse man har fået “foræret” af de højere magter, så går det ind og påvirker de ressourser man har i forskellige situationer. Alle, uanset diagnose – eller ej, har forskellige ressourser. Det er menneskeligt om der er ting man kan eller ikke kan overskue, eller vil bevæge sig ud i, eller magter.
For mig personligt, bliver jeg ekstremt træt og sågar “forvirret” hvis jeg er sammen med for mange mennesker på én gang. Jeg kan slet ikke overskue larmen og de mange stemmer. Hvis jeg har været på psyk til samtale, eller ved CSM er jeg bombet tilbage til stenalderen bagefter. 1 times samtale føles som at løbe en maraton.
Derud over kan jeg faktisk langt mere end jeg selv tror. (og andre tror). Jeg HADER at sætte mit ben i en træningscenter, men jeg elsker at være fysisk aktiv. Igår brugte jeg 6 timer på at oprydde og ocd-rengøre garagen. Dagen forinden gjorde jeg hele hytten rent, på vatpinde-stadiet. (ALT bliver rengjort). Idag har jeg brugt 4 timer på at rengøre bilen indvendig og vaske/polere den udvendigt. Jeg ser det ikke som noget der er en del af min sygdom, simpelthen fordi jeg godt kan lide det… ELSKER det!! (og NEJ, jeg er ikke manisk). Kan sagtens efter sådan en omgang, gå 4 km med min hund. Så ja, jeg elsker at være fysisk aktiv – på min egen måde.
Jeg kender mine ressourser, og udnytter dem til fulde. Der er så også mange ting jeg heller ikke kan, og den erkendelse er jeg stolt af. At kunne sige til mig selv at visse ting det kan jeg ikke…
Jeg er notorisk kendt for ikke at kunne gå fra ting, som plagede mig. Jeg har ikke haft evnen til at sige; “Det her magter jeg ikke mentalt, I´m out“. Jeg har kunne blive ved og ved og ved i, forsøget på komme ind til kernen af det der plagede mig. Jeg har drevet mine medmennesker til vanvid, men også mig selv. Mentalt havde jeg ikke ressourcerne til det, men jeg fortsatte alligevel.
I mit forløb ved CSM, har jeg fået en helt anden form for terapi end nogensinde før, og jeg har fået en helt anden indsigt i mig selv, og hvad jeg burde bruge kræfter på. Hvor i sindet gør det mest ondt? Hvad er vigtigst? Hvad skal jeg bruge mine ressourser på?
De forgangne uger har jeg opdaget at visse steder, skulle jeg slet ikke bruge mine kræfter og ressourser. Jeg kæmpede en kamp, jeg aldrig nogensinde kunne vinde, fordi uanset hvad jeg gjorde eller sagde ville det aldrig være godt nok – for mig. Jeg har higet efter omsorg, forståelse og interesse uden at jeg skulle bede om den. Jeg gik så højt op i MIT behov, og hvad JEG ville have og ønskede, og fattede slet ikke at det måske ikke var noget anden part havde interesse i.
Jeg kunne tvinge hesten til truget, men jeg kunne ikke tvinge den til at spise.
Jeg gav et højlydt udtryk for hvad JEG ville have, og fik så slet ikke det jeg bad om, og stod målløs tilbage. “Jamen jeg har gjort alt for at de ikke manglede noget, hvorfor vil de så ikke….“??? Jeg fattede ikke et vink med en vognstang. Bare fordi jeg ville have noget, var det ikke ensbetydende med at jeg fik det. – og det er sgu da logisk.
Så jeg er gået fra det. Nærmest helt høj på min beslutning. Jeg kan ikke forlange at andre vil gøre som jeg, og jeg skal holde op med at tro at det er sådan. Jeg har delt ud af mine ressourser som var det en slikbutik, og skyndte mig at forlange noget tilbage. Jeg har lukket slikbutikken, men vil alle dage stå til rådighed – det er bare med de ressourser jeg har og intet andet. Vanvittigt befriende.
.