Det er lige om snart og om lidt

Angst

Angst suger livet ud af én. Angst er nedbrydende. Angst er ét stort gigantisk røvhul…. Sir’ det bare!!

Det er faktisk nogle år siden, at angsten har fyldt noget hos mig. Ikke at det har gjort noget. Men der har intet nævneværdigt været, meget meget længe!! 

De sidste par uger har det “ulmet” lidt. Prikket lidt hér. Dikket lidt dér. Føltes lidt “hmm-agtigt” – men har ikke rigtig lagt noget i det. Der har jo ikke været noget længe, og der har jo heller ikke ligget nogle eventuelle årsager. Jo jo, der er altid noget der øffer, men ikke “nok” til at jeg spekulerede i angst!!

Lige til igår! Det havde “ulmet” lidt ekstra hele dagen, men jeg har forsøgt at gemme det lidt væk ved at tage hørebøfferne på, og sætte musik på. Samme nummer. Hørebøffer. Repeat. Latterligt højt. Det gav en vis ro.. Har ikke prøvet den “behandling” før, men den virker! Åbenbart….

Jeg skulle med Simon ud til en kammerat – og videre derfra ud til nogle andre. Simon vælger at køre med sin kammerat, og jeg skal følge efter i vores bil. Ikke noget unormalt i det. Så kunne de mandehørme og jeg kunne høre den sang – igen og igen…og igen.

Men få minutter før vi kommer frem kom der en “rids i pladen” og et GALOPERENDE angstanfald viste sit grimme ansigt. Lige som de stiger ud af bilen, parkere jeg og får kaldt på Simon. Når egentlig kun at sige; “I wanna go home” inden jeg trådte på speederen for at komme væk. Væk fra hvad ved jeg ikke…

Hvis man nogensinde har prøvet at tage dyyyyyybe vejrtrækninger igennem et sugerør, med en elefant stående på brystet, så forklarer det vist ret godt, hvordan det føltes… Kørte bare, hylede og forsøgte desperat at kunne trække vejret – alt imens den samme satans sang bare kørte igen og igen..

Får holdt ind et sted, fordi jeg nu trak vejret igennem et græsstrå, og elefanten på brystet blev erstattet med en blåhval. Skrev til en veninde, der ved lige præcis hvad det vil sige at få den slags røvtur!

Behovet for hendes svar var der egentlig ikke – selvom jeg godt ved at hun svarer når hun kan, men det at holde ind, sætte ord på det – få det lidt ud af systemet! Det er en slags ventil om man vil, at få det lidt ud af systemet.

Simon kunne ikke gøre hverken fra eller til, og jeg vidste at han kom så snart hans kammerat kunne køre ham hjem. Da jeg endelig kom hjem, var det bare direkte i seng. Fuldstændig udmattet. Idag har jeg holdt mig igang… helt perfekt. Jeg skulle distraheres – med musik i ørene det meste at tiden. Samme sang. Repeat!!

(Sangen er med Drew Sycamore: 45 Fahrenheit Girl). INGEN anelse om hvorfor det lige er den der har den effekt!!!! 

Well Well Well kære angst, så mødes vi  igen! Du har ikke været savnet! Du kan lige understå dig i at fylde i min hverdag igen. Du får ALDRIG mere lov til at få taget i mig.. Du fik igår – Thats it!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er lige om snart og om lidt