At miste

alting og ingenting

Kender i det der med at der sker ikke en skid og så alligevel en helt masse???

Jeg skulle egentlig igang med en større process ved psyk. men det er sat lidt på stand by pga sygdom. Sygdom kan man ikke ændre på, men jeg gik “lidt” i panik. Skal jeg nu gå – godt igang – og vente X antal uger på at vi kan fortsætte?? Det er jo hvad det er, men jeg er lidt ængstelig omkring det.

Jeg har fået en “afslutning” på en masse drama. Jeg havde INGEN interesse i at der skulle laves en kæmpe sag ud af noget der var ude af mine hænder, så da jeg fik en fint brev i mine-boks at der var “handlet og afsluttet”, sov jeg roligt igen. Jeg har HADET den drama der var efterfulgt af trælse beslutninger, hvor der faktisk var kommet ro på. Det blussede op igen, og jeg ville bare have fred og ro – det har jeg fået, og jeg er mere end tilfreds.

Jeg har langt om længe fået min dejlige hund hjem. NU er hun vores <3 Det har taget lidt tid at få hende sluset ind i hjemmet, men det er gået over alt forventning. Hun føler sig hjemme, sover som hun skal, spiser som hun skal og gø´er af naboerne – hun føler sig hjemme. Man skulle ikke tro at det havde så meget at sige at få en hund ind i sit liv, men personligt har det en KÆMPE effekt på mig. Jeg kommer mere ud, får noget frisk luft – får “noget” at gå op i. Hun er dybt afhængig af mig – men det er lige så meget mig der er afhængig af hende.

Det nye medicin virker over al forventning. Latuda har overrasket helt vildt. Je kan tydeligt mærke en forskel i stemningen og der er stort set ingen bivirkninger – kun en anelse kvalme efter jeg har taget pillen, og så skal jeg ikke rejse mig for hurtigt. Jeg KAN blive lidt svimmel, men har kun prøvet det et par gange.

Men der er ro på i Casa Winther. Jeg har en fred, en tilfredshed og lidt på overskudskontoen – jeg er godt tilfreds med tilværelsen i tiden.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At miste