Guldkorn

´Armen der er ikke et øje tørt, når jeg ser på de mennesker jeg har i mit liv. Det de giver mig, er uvurderligt..

Jeg har fået fantastiske input på det seneste. Èt af de input der hægtede sig fast var specielt dét hvor jeg fik at vide at jeg jo altså ikke behøvede at dele alt på min blog, og at der var en forståelse for hvorfor de “familiære issues” blev det mere pressede over at jeg har været så ærlig på bloggen omkring hvad der er sket. Jeg fik stof til eftertanke, og blev pludseligt i tvivl om jeg overhovedet have brug for bloggen mere, nu hvor jeg havde fået alt min galle ud, og har så meget styr på min sygdom – ihvertfald lige i øjeblikket.

Idag fik jeg et andet input, der er i den helt anden ende – og det tog jeg også til mig.

“Når du det meste af dit liv, har haft ting du ikke talte om, ting du ikke måtte tale om, har følt at det måtte du ikke fordi det ville skade andre, så når man til et punkt hvor det bare skal ud”

Jeg har ikke formået at administrerer det jeg ville sige på en ret pæn måde. Jeg havde så meget jeg ville sige at jeg bare skreg det ud med tilsvinelser, og da jeg først kom igang kunne jeg slet ikke stoppe igen. Al vreden, skuffelsen, frustrationen og sorgen kom væltede ud og var næsten ustoppelig. Det er som om jeg har skreget non stop i flere år.

Så faldt jeg “lidt ned” og fik en ro på – dels ved hjælp af en solid oprydning i omgangskredsen, og jeg fik sat tingene lidt i perspektiv og på afstand. De familiære problemstillinger er ikke forsvundet omend der nu er ro på – der er ingen der råber og skriger.

Jeg har haft fantastiske dialoger med dejlige mennesker der formåede at trænge igennem til mig, og få mig til at stoppe med at råbe og skrige mine frustrationer ud – og indse at det ikke var hensigtsmæssigt at gøre det her på bloggen. Men jeg har ikke følt mig hørt det meste af mit liv… og det kom ud bla herinde.

Jeg fortryder bittert den måde jeg fik sagt mange ting på, men jeg fortryder ikke de fleste af de ting jeg har sagt. Hvordan “slipper jeg ud af den suppedas”?? Man siger mange ting på den forkerte måde i vrede og i sorg – men jeg står i den situation at jeg “kun” fortryder måden jeg har sagt tingene på.

 

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.