Vægttab er godt

Jeg taber mig – igen! Jeg burde juble, men det sidder lidt i baghovedet, at sidst jeg tabte mig var det pga helbredet. Så det er med lidt forbehold jeg jubler. Jeg vil gerne smide 8-10 kg…og mit vægttab har indfriet ønsket på den ret taknemlige måde.

Det er ikke kun de “tabte deller” jeg jubler over at tabe. De ekstra kilo jeg smed i form af at sige “bye bye” til personer der skabte uro, har givet en fantastisk ro. Det er ikke kun deres skyld at der var drama, så roligt et gemyt er jeg slet ikke! Men deres drama, og den person jeg var i deres selskab skabte en masse drama.

Jeg var stensikker på at jeg ville savne dem i min hverdag, men WAUW en ro. Flere der kender til situationen holder mig mere eller mindre ufrivilligt opdateret på, de “overflødige kilos” gøren og laden. Jo jo, det er da hyggeligt nok med lidt sladder, men jeg er imponerende ligeglad.

“X er flyttet” – “X er stadig uden job” – “X har tabt håret” – “X har dit og dat”..

Det er lidt som at læse Se & Hør.. det er underholdende til man bladrer videre til næste side.

Jeg har nok i det intense forløb ved Psyk om jeg er ADHD og skal/skal ikke medicineres. Nok i at opdage betydningen af de mennesker i mit liv der ikke tilføjer drama. Nok i den delvise jubel over vægttabet. Jeg har nok i den konstante underlige uro jeg går rundt med indeni kroppen. Det føles som et begyndende angstanfald uden at være det. (??) Jeg ved ikke hvad det er – desværre

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.