Jeg er altså også et menneske

Jeg kender replikken. Jeg har pinligt nok selv brugt den og har hørt andre bruge den imod mig som “undskyldning”!

….”Det er fordi at jeg/du er bipolar”……

Dén sætning giver mig tics ved venstre øje og gør at jeg kaster lidt op i munden.

For det første så ER jeg ikke bipolær. Det er noget jeg HAR!!! Big difference!!!

De fleste vil kendetegne mig for at være en “stærk” personlighed der ikke finder sig i noget. En person der melder ud og er klar i spyttet. Måske endda lidt for meget. – Well sådan var det også engang, men 6 års intens terapi og aldring gør faktisk imponerende meget.

Idag HADER jeg drama og konflikter – til et vist punkt. Jeg bliver ked af og vred når min familie og venner feks spørger; “Hvorfor siger du ikke fra? Hvorfor lader du dig blive dårligt behandlet”?? Omend jeg sætter stor pris på deres hjælp, omsorg og forståelse.

Jeg vil selv bestemme hvornår nok er nok – det kan tage mig eeeeeeevigheder! Flere år. MANGE år!!! Det forgangne år har jeg sagt stop mange gange og har “mistet” mange der stod mig nært – men folk glemmer ofte at det er SÅ svært og direkte modbydeligt. Hjerteskærende!!! Jeg kaster jo altså ikke omkring mig med forliste venskaber og familieforhold fordi jeg ikke har bedre at give mig til. Mit hjerte bliver knust og jeg savner dem hver og en – hver dag.

Jeg VIL IKKE blive behandlet grimt og jeg vil ha’ lov til at sige fra. Det er ikke altid jeg har muligheden fordi så falder jorden sammen under os 🙄

Jeg kan også bare have en dårlig dag og være tvær, hvor andre eksplodere i hovedet på mig. Bliver jeg vred så spilles bipolar kortet. – og jeg brækker mig over det. Ja jeg HAR bipolær lidelse, men jeg er også bare et menneske der kan blive “almindelig” vred, skuffet og ked af det.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.