Første skridt

Alting har en start og man bliver aldrig for gammel til at starte på noget nyt.

På torsdag opstarter jeg et forløb med en klinik i Aalborg. Det skal være starten på at få lukket ned for nogle ting det har “forfulgt” mig hele mit liv. Siden jeg var barn. Det bliver super hårdt men på en underlig måde glæder jeg mig – nu skal jeg endelig med rigtige hjælp få sat nogle punktummer.

Jeg har brug for punktummer.

Jeg har brugt oceaner at tid på at være vred, ked af det og frustreret. Brugt tid på at få forståelse og al for megen tid på konflikter der intet forløsende har haft med sig.

Det “gider” jeg ikke mere! Jeg hverken kan eller vil ændre på de ting der er sket eller de sagte ord – men det er slut med at investere følelserne. Ikke fordi jeg vil slukke for mine følelser men simpelthen for at skåne mig selv for unødig sorg. Den dag der evt kommer ro på visse forhold vil jeg stå med åbne arme, men det er slut med at jagte dem jeg elsker, i et forsøg på at få accept.

Jeg acceptere det! – At jeg ikke bliver accepteret. Det er jeg nødt til. Nu vil jeg helst bare have fokus på det nye forløb og hviler i at jeg har mere og mere ro omkring mig.

At se én jeg elsker højere end livet og være tvunget til at gå væk er modbydeligt. Men jeg kan ikke ændre på det. Jeg acceptere det. ♥️ 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.