Et kram....

Kvalitetstid

Når der har været lidt uro gennem længere tid, så får jeg et stort behov for at have nogle mennesker om sig, der giver en masse dejlig ro.

Jeg har en lillebitte omgangskreds, og den gruppe af “Filthy Few” er uvurdelige. Alle på hver deres måde. Det kan være svært at holde fast i relationer. De relationer jeg har, og har haft, har altid varet i flere år. Jeg skifter ikke ud i dem som andre skifter strømper. Mine veninder kender ikke hinanden – de er vidt forskellige og har vidt forskellige aldre. Men de giver fred og ro – og omsorg.

Jeg kæmper stadig desperat for at holde fast i roen. – og holde mig konsekvent KUN til dem, og dem der giver mig ro. Så sent som igår aftes, havde jeg “svag stund” – efter at have mødt min nevø og savnede min familie, og ville begynde at krybe langs væggene, kontakte dem og krybe som jeg altid gør sammen med dem. Hun ringede og bad mig lade være – fik mig “vækket”. Det er jo slet ikke endnu det skal ske – det er alt for tidligt. Det er lige præcis det jeg leder efter hos mine veninder.

Idag mødte jeg hurtigt min svigersøn og hans far. Jeg blev hilst pænt på – ingen drama, men det er sgu lidt underligt at se på og hilse på dem, når jeg ikke har kontakt til min datter.

Idag fik jeg lidt af den eftertragtede fred og ro… Jeg hentede min søn, og så smed vi hav-kajakken på fjorden. Han tog lige 12 km og det er altså kun anden gang han er i den. Han er PISSE sej, Vi havde en fed og hyggelig dag og afsluttedede den med at spise pizza i roklubben.

Den slags dage er LANGT bedre end alverdens piller og terapi. Det bedste middel mod sorg og savn Min søn vil under ingen omstændigheder blande sig i de skænderier der har været. Han er både enig med mig – og med andre ting er han dybt uenig. Han har heller ikke nogle “fordomme” ifb med min sygdom. Jeg ELSKER, at ham og jeg bare er sammen, og hygger os.

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et kram....