Omsorg og at holde af

Jeg har altid haft nogen i mit liv der elskede og holdt af mig. En kæmpe gave jeg værdsætter, men man kan nogle gange kan tage det for givet. – fordi man bliver vant til det.

Når ens hjerne slår krøller på sig selv som min gør, kan det være SÅ svært for andre at kontinuerligt, elske og holde af mig. Deres tålmodighed og kærlighed testes konsekvent. Hver gang de tror at nu kan hun sgu da ikke slå flere kolbøtter, så slår jeg flikflak – og altså ikke på den fede måde der giver sommerfugle i maven på en sommerdag.

Jeg ville ønske at jeg ikke var så svær at elske og holde af for nogle – selvfølgelig gør jeg det. Jeg har da forsøgt at gemme handlinger der har gjort andre kede af det, bag en psykisk lidelse, fordi det er det nemmeste. Men der er desværre også handlinger jeg udelukkende kan forklare med min sygdom.

Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare mit manglende “filter”, min måde at kommunikere på, min måde at overvælde andre på, min måde at tænke på eller generelt min måde at være menneske på. Overbeskyttende, overindvolverende, overtænkende og overreagerende. Sensitiv, følelseskold, verbalt stærk og følelsesmæssig svag.

Min væremåde er “normal” for mig, jeg kender ikke til andet, men for andre kan den for for meget.

Verbalt er jeg ofte en damptromle i en vandpyt. Gigantisk ordforråd der lugter svaghed hos andre og dermed fodres. Jeg bliver ondskabsfuld hvis jeg presses – og det er ikke kønt!!!! Jeg skelner ikke mellem hvem jeg “overfalder”.

Der er højtelskede personer der “opgiver” – ihvertfald for en stund, og de bebrejdes ikke – og der er dem, der ikke lader sig “kanøfle” af mit smart i en fart skuespil jeg ikke altid selv er herre over.

Jeg har nogle helt fantastiske mennesker i mit liv! Jeg er dybt priviligeret på det område. Jeg er elsket og holdt af – og der er specifikke få, for hvem jeg har den ypperste respekt. Ikke bare fordi de er hvem de er, men fordi det rager dem bønne hvad jeg fejler, og de lader sig aldrig påvirke at krøllerne på hjernen. De skider højt og flot på sygdomme og andet pis jeg disker op med.

Jeg har opdaget at des mere de ikke lader sig anfægte af mine hjernekrøller, des større og dybere respekt har jeg for dem. Når jeg er sammen med dem er jeg ikke bipolar, ocd eller præget af angst. I de timer er jeg bare Christina… og jeg er dem evigt taknemlig ♥️

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.