“The me you can’t see”

Gælder det bedrifter fra mine nærmeste, er jeg den der hepper højest når jeg begejstres!! Om det er min datters fodboldkamp da hun var 10 år gammel, og jeg heppede så meget at jeg blev bortvist. Min søns boksekamp da han var i start 20’erne, og jeg fik strenge instrukser på ikke at heppe med. Eller de første skridt mit barnebarn tog! Jeg kan ikke være i mig selv af jubel – og jeg hviner af fryd. Jeg imponeres nemt!! “Åååårh hvad!!!”, efterfulgt af hvin og jubel – tilført dans midt i lokalet.

Psykiske lidelser har en historik i min familie.. ikke just noget man begejstres over iøvrigt. Nogen står ved det, andre er bevidste om det, men vil ikke røre det med en ildtang. Nogen fornægter det. Jeg råber højt om min bipolære lidelse OG mine traumer. Always have, always will… Min datter har feks “omformet” hele hendes liv omkring sin ADHD og andre “forkortelser”. Hun har fundet styrken i det, istedet for svagheder. Vildt at se den måde hun har omfavnet det på. Det er jeg stolt over.

Jeg forsøger konstant at skaffe mig ny og mere viden om psykiske lidelser. Ikke bare om min egen… Er der et program i tv, suger jeg det i mig. Lader studerende “bruge mig” til deres opgave. Deltager i alt der kan undervise mig selv, eller andre. Foredrag. Bøger, Dokumentarer. Viden gør én stærk!!

Herhjemme har vi Apple TV + ..Har vi haft længe, men modsat min mand siger det mig ikke en dyt, alt det der teknologi! Jeg har været sengeliggende med forårs-influenza og jeg er den STØRSTE pivskid når det gælder sygdom, så mens jeg lå og havde ondt af mig selv, surfede jeg rundt i det dersens; Apple TV + …og frem kom dokumentaren “The me you cant see”.. Min begejstring er helt deroppe hvor den mærkes!!

Oprah, Prins Harry, krigsflygtninge, enkemænd, unge, gamle, børn, Lady Gaga… Mennesker fra alle verdens hjørner, alle lag, alle religioner, alle aldre og med hver deres baggrund – hver især fortæller de hudløst ærligt om deres traumer, dæmoner og psykiske lidelser. De fortæller ikke bare om deres fyldte rygsække, de fortæller også hvordan de omfavner den, behandler den og lever med den.

At se noget i dem, som jeg kunne genkende og måden det skete på, ramte mig med 180 kmt. Der blev sagt på et tidspunkt noget henad; “Hvad vil jeg blive husket for, hvis jeg døde imorgen?”… Fy for den, den var altså tung!! I dokumentaren mister en ung mand sin mor ret pludseligt, samtidig med at han altid havde kæmpet med depression! Han snakker om chokket, men også om hvad han vil huske hende for…

Det slog mig, at jeg sgu da ikke aner hvad jeg vil huskes for. Dem jeg har mistet husker jeg for noget forskelligt, fordi mit forhold til dem har været forskelligt – selvfølgelig!! Jeg vil helst kun gå op de meninger, der er vigtige for mig!! Dem JEG elsker og holder af. Dem der har sat sit præg på mig og mit liv. Det er dem der skal huske mig for noget godt – sikkert også for noget negativt, men jeg håber da at jeg udpræget vil blive huske for noget godt. Jeg vil ikke kun huskes for mig sygdom!! “Christina, det var hende med den der sygdom ikk`?!” Det vil jeg helst ikke, men jeg kommer nok ikke udenom det, fordi den fylder så meget i mit liv. Men jeg vil gerne huskes for ting, der ikke har været præget af min sygdom.

Jeg husker en masse negativt fra min barndom, men da jeg for 1 uge siden gik mine forældres gamle fotografier igennem, blev jeg overvældet af gode minder. At se min mor som teenager i brune bukser og lilla briller, min far med svaj i bukserne og langt hår, min mormor på ferie, mit barndomshjem… det bragte allesammen gode minder med sig. Jeg ville ønske at man kunne præge sine egne minder, så det kun er de gode minder man husker, fuldstændig som jeg ville ønske, at dem jeg elsker også kun husker alt det gode – selvom jeg godt ved at det er ønsketænkning.

At se den dokumentar sætter en masse tanker igang – b.la. at man er herre over sit eget liv, man kan kun gøre sit bedste, leve efter det man tror på og er formet efter. Uanset om man har traumer, psykiske lidelser eller noget andet, så former det én fremtidigt – og man er selv herre over om man vil bruge det til at udvikle sig positivt…. eller negativt. Det er nemlig det man bliver husket for!!