Blast from the past

Fortiden kan være frygtelig, grim og sorgfyldt – men er det sted i mit liv hvor jeg er taknemlig for min fortid. Det er jo den der har fået mig til hvor jeg er idag. Jeg kan sagtens kigge tilbage på mit liv og tænke; “Det dér havde jeg nær ikke overlevet” – “Det dér var det værste jeg nogensinde har oplevet” – “Det dér vil jeg aldrig ønske for min værste fjende” osv osv…

Men fortiden kan vi som sagt ikke være foruden, på godt og ondt – fordi det har været med til at skabe fremtiden. Det jeg har oplevet på snart 48 år, er noget de færreste har oplevet og er kommet helskindet ud på den anden side. Jeg er ikke komme ud på den anden siden uden skrammer, men bizart nok er jeg idag underligt “taknemlig” for mine prøvelser. Hold kæft hvor har de gjort mig stærke, og stort set umulig at vælte. Jo, jeg kan vælte, men jeg rejser mig hvor jeg faldet.

Det liv jeg har levet, har været barsk og har været præget af enorm svigt, og manglende omsorg. Det bliver nemmere og nemmere for mig at “sige det højt”. Jeg har ikke været på kirkegården og besøge mine forældres gravsted i næsten 2 år, men forleden tog jeg derind – og blev blot bekræftet i at jeg ikke skal besøge det sted. Jeg bryder mig for det første ikke om det – at se deres navne på den sten, men for det andet så… og det kommer til at lyde grimt.. så savner jeg dem meget lidt efterhånden. Desværre.. Efter deres død er det stille og roligt gået op for mig, at med en tilgivelse fra min side, blev jeg også klichéagtigt, sat fri. Nu skyldte jeg dem ikke noget mere. Der er ingen had og foragt – der er bare…. ja, ingenting!!

Jeg har ikke bare været afklaret med mine forældre og min sparsomlige familie – Mennesker der konsekvent skabte uro i mit liv er jeg også afklaret med. Der er blevet sagt “farvel“, og er faktisk lidt stolt over at jeg har holdt stand. Igår blev jeg kontaktet af en af de personer jeg for små 2 år siden skrev ud af min livshistorie. Der blev undskyldt og erkendt, og det er jeg da glad for, og satte stor pris på det. Men når det så er sagt, kunne jeg hurtigt mærke at det skulle blive ved dét. Jeg fik noget jeg ikke havde ventet, og satte pris på det, men det skulle ikke betyde at en kontakt blev genopbygget. Tilliden var og ER fuldstændig og helt aldeles væk!!! Det kunne en undskyldning/erkendelse ikke genopbygge.

Bare tanken om at skulle have den person ind i mit liv igen, kunne jeg slet ikke forligne mig med. Lysten var der slet ikke – ikke tilnærmelsesvis. Men det sætter bare hovedet på sømmet også – fortiden skal blive i fortiden, så min fremtid forbliver uden uro, sorg, drama og frustrationer. Jeg er stolt over hvor langt jeg er kommet, og jeg agter at fortsætte ned af den dramafri sti med hovedet højt. End ikke et blast from the past skal fucke det op.

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.