Daddy dearest

Hokus Pokus

Hypnose er hokus pokus. Det er noget folk bilder sig selv ind, er noget der virker. Bruges det ikke mod rygestop?! Det er det rene “witch craft” og noget folk blev brændt på bålet af, i 1300-tallet. 

Ovenstående var vitterligt min mening indtil for cirka 4-5 uger siden.

Dengang for 30 år siden, da jeg var ung og sprød, og gik på diskotek, og dansede til Rick Astley og drak isbjørne til min tunge var misfarvet – kendte jeg en pige. Vi har aldrig været veninder som sådan, men vi kendte hinanden, havde fælles venner og omgangskreds. Vi er venner på facebook, kommenterer her og der, hilser på hinanden og sludrer i Lidl.

Hun efterlyser så på facebook nogle “prøveklude” til hypnoseterapi, og jeg melder mig frivilligt – men påpeger højlydt – og også lidt uhøfligt – at den slags tror jeg ikke en dyt på, og at jeg ihverfald ikke kan hypotiseres. (!!!) Jeg ved ikke om hun tager det som en udfordring, men jeg bliver ihverfald “budt velkommen”.

Jeg har været afsted 3 gange nu – de første 2 gange følte jeg ikke at jeg var i “dyb” hypnose, men jeg var MEGET afslappet. Det i sig selv er faktisk ret imponerende. Der er også en del terapi i det. Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, hvad sloges jeg med, hvad vil jeg gerne have “forløst” i sindet?? Den 3. gang var for et par dage siden – og jeg skal da lige love for at mine fordomme blev bragt til skamme.

Jeg ender i det, jeg selv føler er en ret dyb hypnose. En underlig form for lammelse, hvor hele min krop er slap, afslappet og sovende selvom jeg var temmelig bevidst om hvor jeg var og hvad hun sagde til mig. Det var INTET ubehageligt i det – men er ret sikker på at hun sagtens kunne ha´ fået mig til at hoppe rundt og klukke som en høne. På intet tidspunkt er jeg ubevidst om hvor jeg er, hvem jeg taler med, og hvad jeg laver.

Jeg vil ikke komme ind på præcis hvad der skete under den session, men jeg fik ” talt” med en person jeg VIRKELIG havde brug for at tale med. Jeg græd så det stod ud af mig under hele forløbet, også hele vejen hjem bagefter og da jeg kom hjem. Udelukkende fordi jeg fik fjernet 400 kg fra mine skuldre og sjæl. Det var så vildt og så befriende – jeg havde fået muligheden for at tale med én jeg ellers ikke ville kunne tale med – få sagt alt det jeg aldrig har fået lov til at sige.

Det er ikke hokus pokus, det er ikke witch craft, det er ikke pladder – ihverfald ikke for mig. Mine fordomme er bragt til skamme, og jeg vil på det KRAFTIGSTE anbefale det!!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Daddy dearest