Jeg er gået igennem en kæmpe udvikling det seneste år. Det har været det hårdeste år nogensinde, men
Se næste indlæg >
Pårørende
Christina Winther
Jeg kan skrive stolpe op og ned omkring mit falleret forhold til resten af familien, og hvor meget jeg syntes de er galt på den, (det holder jeg iøvrigt ved) – MEN, man skal ikke fornægte hvor sindsygt svært det er at været relateret til nogen med en psykisk lidelse.
Mage til overbærenhed og overskud de skal finde i dem selv, kan man slet ikke forestille sig. Mængden af tålmodighed skal være ubegribelig.
Det er svært at være pårørende – så svært, at jeg slet ikke er i tvivl om at 80% af årsagen til bruddet i min familie er min skyld. Jeg påtager mig hellere en gerne den skyld, og vil end ikke forsøge at undskylde det med at “det er fordi jeg er psykisk syg“. Det man som pårørende skal stå imod er ikke for hvem som helst, og det er ikke hvem som helst der kan klare det.
Det er på ingen tænkelig måde KUN fordi jeg har en lidelse, at vi er blevet uenige – læs; hader hinanden pinligt som pesten – men det er også fordi vi ikke evner at behandle hinanden ordenligt og med respekt – og det har altså intet med psykisk lidelse at gøre. Jeg håber da at vi en dag kan sidde og være påtaget høflige, selvom jeg kan have mine tvivl. Jeg håber da at jeg en dag kan møde mit barnebarn og få et ordenligt forhold til min datter, men jeg kan have mine tvivl.
Når man er relateret til én med psykisk lidelse er det ikke kærlighed eller omsorg der mangler – ihvertfald ikke for mit vedkommende, men det er tålmodigheden der slipper op.
Hvis nogle af mine pårørende har opført sig på én måde, så evner jeg ikke at tackle det “rigtigt” – se dét har noget med psykisk lidelse at gøre. Hvor andre måske ville være diplomatiske og pædagogiske, der flippede jeg rådden skråt. Selvfølgelig har der været tilfælde med f.eks. min datter hvor hun vitterligt var uden for pædagogisk rækkevidde, og det er da noget hun helt sikkert sloges med. (Kan jeg da håbe på). Hun vil bare ikke høre for det – men at lade mig høre for mit er helt okay. (?)
Hvor om alting er så er det latterligt svært at være pårørende til én med krøller på hjernen – Jeg forstår godt at det er svært, og jeg tager hatten af for dem der evner det.
.