Fado Bastardo

Lidt ondt i maven

Jeg har løbende fået taget blodprøver, de sidste 6 måneder. Jeg har en knude i halsen ved skjoldbruskkirtlen og lægerne er lidt i vildrede. De kan simpelthen ikke regne ud hvad det er, og to forskellige sygehuse er sågar uenige om der en én knude eller to.. Jeg er scannet på 3 forskellige måder, 3 forskellige sygehuse og nu skulle sidste forsøg være blodprøverne hver månede i en periode, for at se om “noget” ændrer sig.   (???)

De sidste blodprøver blev taget i mandags, og næste mandag er det endnu en scanning – og heldigvis en samtale, så jeg kan få en klarhed over hvad pokker det er.

Jeg kan ikke selv mærke knuden, eller den evt effekt den har på min krop – og så dog.

Jeg ved ikke om det er mine krøller på hjernen der spiller mig et puds fordi jeg er lidt nervøs, eller om det vitterligt er symptomer.

Alle der kender mig, ved at jeg hellere ville brække et ben på langs end at kaste op. Har et par gange nu, spontant kastet ret voldsomt op. Imorges så voldsomt at jeg gu-hjælpe-mig tissede i bukserne. Hvorfor gør jeg nu det?? Der går flere år imellem at jeg kaster op, fordi jeg vitterligt vil gå langt for at undgå det. Det sker ud i den blå luft og er ret voldsom….. Selvom maven er tom, sker det – så brækker jeg bare galde op.

Seriøst, jeg tissede i mine bukser!!!!

Jeg føler mig ikke syg som sådan. Det er skide svært at regne ud. Hvad forårsager mine pludselige træthedsfølelser og udmattelse, der kommer og går som vinden blæser. En vægt jeg har opgivet at følge med i.  ..og nu det at jeg brækker mig ret voldsomt.

Hvad fanden er det??

Hvilken sygdom giver hævede knuder ved skjoldbruskkirtlen i halsen, elevatorvægt, U-HYGGE-LIG træthed og opkast i den kaliber???????

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.

.

Skriv gerne en kommentar til indlægget eller send mig en mail på determinmail@msn.com - Alle kommentarer læses og godkendes. De slettes hvis de ikke vedrører indlægget.

KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fado Bastardo