….and I´m done

Jeg har ikke været på bloggen et stykke tid, fordi det ikke rigtig vil fungere med min telefon, eller vil opdatere til den “nye” version på min Imac. Det er et issue fra Bloggers Delight´s side, og de har lovet at arbejde på det. Det betyder at jeg kun kan lave et oplæg via min Imac og end ikke hér kan jeg opsætte det som jeg gerne vil, og jeg har samtidig haft gang i tusinde ting, og når jeg endelig sad stille gad jeg ikke gå til computeren, og ja… det kunne ikke lade sig gøre via telefonen…

Når det så er sagt, så er der ellers rigeligt at skrive om!!!

Ting tager den tid det tager, og jeg har LÆNGE tumlet med manglen på accept, og manglen på opbakning fra egne rækker ift flere problemstillinger. Det har PINT mig helt ind i sjælen, at ingen kunne finde ud af at kommunikere ud, hvad man gerne ville have ud – inklusiv jeg selv. Det har simpelthen ikke kunne lade sig gøre, fordi der var uenighed om hvem der følte hvad, hvem der skulle gøre hvad og hvem der burde gøre hvad.

Jeg går aldrig fra et “emne” der berører mig dybt ind i sjælen. Jeg går rundt med det, dyrker det, raser over det, og det går ikke stille af for sig. Min allerstørste sten i skoen, det er at jeg ikke kan gå fra ting, og bare sige; “okay, det her kan jeg ikke gøre noget ved“, og så bare komme videre.

Jeg har siden sidste år, haft mange sten i skoen… jeg rystede skoen, og gik lidt rundt i dem. Det har jeg gjort nu i nogle måneder. For FØRSTE gang har jeg besluttet at gå fra det. Ikke bare lide i stilhed.. nej, jeg lukker det. Jeg har taget konsekvensen og simpelthen lukket ned for nogle mennesker der stod mig SÅ nært som man overhovedet kan, og har fjernet mig selv fra dem.

Det er på ingen tænkelig måde kun andres skylds at det er kommet så vidt – det er sågar 85% min egen fejl. Jeg har gået med det længe og jeg opdagede at den manglende kontakt gav mig den ro jeg så desperat har søgt. Jeg fandt ud af at den person jeg blev i dét kaos, kunne jeg ikke lide. Jeg kunne ikke lide dét, det gjorde ved mig og de sider det bragte frem i mig. Det kan andre ikke klandres 100% for – jeg bærer min del af skylden. Men når man erkender at man ikke kan lide de ting ved sig selv – så må man stoppe!! Det har taget mig lidt tid lige at “æde den”. Jeg tænkte at jeg ville lave en deadline. “Hvis der ikke sker noget til min fødselsdag, så ender jeg det“. Jeg har fødselsdag om små 3 uger, og jeg tog igen mig selv i at tænke; “Hvad fanden skulle ændre sig på de 3 uger, der ikke er ændret de forgangne 25 år”???

Jeg er MEGET på de sociale medier, om end det er blevet til meget mindre det sidste års tid. Jeg har ikke 450 venner på min liste, kun dem jeg vitterligt har i mit liv, og mennesker jeg ønsker en kontakt til. Facebook/Instagram er altså min kontakt til omverdenen.

Jeg har slettet og blokeret nogle vigtige mennesker. – og det er IKKE for at straffe dem eller andet jeg med sikkerhed vil blive anklaget for. (suk). Nej, det er fordi jeg simpelthen fik ondt i maven af at se dem derinde.. vide at de her mennesker har gjordt mig SÅ ked af det og SÅ skuffet. Hvad jeg lavede derinde, har jeg fået fortalt ikke kunne rage dem mindre – de følger mig ikke engang. Hvorfor så have dem derinde??? Jeg har jo kun dem jeg vitterligt ønsker en kontakt til. Så jeg slettede dem, og blokerede dem.

Det kan så diskuteres hvor nødvendigt det var, men det var sgu lidt symbolsk for mig. “Nu er hun en dramaqueen igen“. Ja, det kan sgu da godt være, men nu var det her jo altså nødvendigt for mig. Jeg havde brug for at lukke den HELT, så jeg kan sige til mig selv med ro i sjælen: …and I´m done!!!

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.