# | indeiminhjerne

#1: Hold op med at give alle andre skylden for alt og ingenting. Tag et ansvar for det lort du har lavet gennem de seneste 10 år. Listen er uhyggelig lang, og du har faktisk, hver eneste gang du har fucket det op fået tilgivelse, kærlighed og omsorg. Du er blevet hjulpet og båret på hænder og fødder. Der er sågar blevet dækket over dig – også når du pyntede på sandheden for at fremstå bedre, eller for at skjule at du har været et fjols.

#2: Hold op med at tro at alle omkring dig lever videre med hukommelsestab. Nej, ingen har glemt det de er blevet budt, men de har bare elsket dig så ubetinget at de har ladet dig leve videre i trygheden om at det blev der ikke talt om igen. Udelukkende fordi man ikke ville byde dig, at man gik og mindede dig om at du igen igen har pisset ved siden af natpotten.

#3: Søg hjælp for din egen hukommelsestab. Hold nu op hvor er der godt nok mange ting du må ha´ glemt hva`? Du har haft så travlt med at fortælle hvor mange ting andre har gjort, at du må have glemt de ting du har gjort. Der findes INGEN undskyldning for de ting du har budt os andre. Det kan simpelthen ikke være andres skyld, alt hvad du har gjort gennem årene. Mange ting skal ligges på min eller andres kappe, men gå lige listen af fuck-ups igennem, og lær dig selv at tage et ansvar.

#4: Du har HELE dit liv være omgivet af omsorg, kærlighed, overbærenhed, tilgivelse og hjælp. Hvis ikke af én part, så af en anden. Du har aldrig manglet nogen af de nævnte – og alligevel kan det, inden man får set sig om, være alle andres skyld. Hvordan fanden kan det være andres skyld hvad du i din frie fantasi har kastet ud i æteren?

#5: Hold op med at forvente at andre på kommando skal tilgive hvad andre har budt dig. Du har troppet op hos os alle og har fortalt, grædt, raset og forpint fortalt hvad du er blevet budt. Alle stod på nåle for at hjælpe dig igennem, hjælpe dig videre og har sat himmel og jord i bevægelse. Inden vi har kunne fordøje de rædsler du er fortæller om, skal vi give opbakning til at du går tilbage til netop de rædsler. Vi bliver efterladt med kravet om at det skal vi leve med, fordi det har du bestemt. Det bliver forventet at vi skal acceptere at vedkommende er ked af at det denne har gjort – og så kan vi ellers bare gå og vente på næste gang. Gå rundt med en frygt, som DU selv har givet os.

#6: Du har aldrig nogensinde manglet noget. Hvis du gerne ville have noget, er det på magisk vis faktisk blevet ordnet for dig.

Om det var den helt rigtige fest til konfirmation eller en fest på et diskotek. Selv fucking gæster der ikke kendte dig blev hentet i sidste øjeblik, for at fylde lokalerne op på diskoteket. Din fest skulle være perfekt fordi det var det vi ønskede for dig.
om det var at skaffe dig et arbejde det “rigtige” sted. Hive fat i venner og bekendte.
om det var at flytte for dig 117 gange, tømme, rengøre og male dine hjem, tale med udlejer.
om det var at tage med dig til vagtlæge klokken lort med alt andet end en splint i øjet, og den dag idag stadig fortælle andre at det var en splint i øjet.
om det var at minde dig om at du faktisk ikke kunne ride, når du ville ud og ride med en eliterytter. Som du havde bildt ind at du kunne ride.
om det var at bede dig holde op med at male blå mærker på dig selv.
om det var at tage med dig i retten, fordi at selvfølgelig skulle du da have hjælpen.
om det var at tage dig hjem 100 gange til næsten hvilket som helst hjem i familien.
om det var at hente dig i den anden ende af landet fordi du heller ikke dér kunne indordne dig, og også derfra kom der historier om din opfindsomhed.
om det var at hive sine egne ting ned fra væggen så du kunne give det til andre i gave. Ting man har haft kært i mange år, men man gjorde det bare.
om det var at snakke med sin omgangskreds for at skaffe dig job og man bagefter pinligt må opdage hvorfor du ikke kunne blive der.
om det var de historier man skulle høre ude i byen om de frrrygtelige ting man skulle ha´budt dig, og man står måbende tilbage og tænker; hvor fanden det kommer fra.
om det så har været at give dig hele verden af ren kærlighed
Du har aldrig mangle noget, men du er en ørn til at glemme det.

#7: ALT er blevet forsøgt for at du skulle få det bedste af det bedste, ud af dit liv. Nej, dit liv har ikke altid været en dans på roser, men ALT er forsøgt, sagt og gjort for at du ikke skulle kæmpe med de ting. Psykologer, samtaler og timevis af samtaler med pårørende. Men intet er godt nok, for bedst som man tror at NU er der kommet en enighed, NU har alle parter talt ud, NU har alle emner været berørt, NU er der vel for helvede ikke flere kameler der skal sluges. Så starter du kraftedme forfra. Samme emner, samme bebrejdelser, samme anklager… Du må sgu meget undskylde, men for fanden hvor er du nødt til at finde en måde hvorpå DU kan holde op med at ride på den samme bølge, igen og igen. Du kan simpelthen ikke blive ved med at pege fingre.

#8: Du har åbenbart INTET begreb om hvor højt du er elsket af alle der står dig nært. Ved ikke om det fordi du er ligeglad, eller om du glemmer det?! Ved du selv hvad det er du byder andre? Ved du hvor svært det er at blive ved med at elske dig så ubetinget? Uanset hvad du kaster ud og med, så er du elsket. Man lader som om man glemmer, udelukkende fordi man elsker. Gør dig selv den tjeneste at du skriver ting ned. Skriv på et papir om alle de gange du er hjulpet, tilgivet og har fået at vide at du er elsket. Det tror jeg faktisk ville hjælpe dig – når du engang hidser dig ned over ovenstående!!!