Aftenritual og eftertænksomhed

Jeg er så medicinfri som jeg kan blive og har været det et stykke tid. Eller – det kan og burde omformuleres – jeg får ikke psykofarmaka, intet stemningsstabiliserende eller lign, men jeg får stadig noget at sove på. Det må jeg erkende at jeg ikke kan undvære, og det er også okay – det fucker ikke så meget med hjernen som psykofarmaka kan gøre. Jeg får en enkelt sovepille, det er den på markedet der skulle være mindst vanedannende – dertil supplerer jeg den op med køresygemedicn. (Recept-pligtigt). Men thats it – det er det eneste medicin jeg får og det virker fint for mig. Havde for få år siden ikke troet at jeg kunne leve uden medicin, så det er ren jubel. Hver aften spiser jeg så 10 piller, men det er jo fordi jeg er begyndt at proppe mig med alskens sunde piller.

1 sovepille. 5 phenegang – den mod køresyge…den er indslumrende. 2 vitaminer der skulle modvirke træthed. 1 alm 50± vitamin (Ja, de er til gamle mennesker, men har bildt mig selv in dat der er meget mere “gods” i den, så jeg er ligeglad – de skal bare indenbords. Slutter af med en enkelt magnesia – for ja, man kan ikke skide som det passer en når man får sovepiller.

Når jeg tager dem hver aften har jeg et lille ritual jeg skal gå igennem først de køres indenborde. De tages ud af de små bøtter eller folie, samler dem i hånden – men kan under ingen omstændigheder tage dem i munden før jeg har pustet på dem. Jeg ved ikke hvorfor – men det skal jeg bare. Så ellers ned med dem i en mundfuld.

Men jeg får intet der skal fikse min tossede hjerne. Jeg skriver til min “super Sune” – min psykiater der er cool i runde briller og afklippede shorts og sneakers – og beder ham ligge det på serveren, og så lister jeg ned på apoteket og henter dem til den lette sum af 23 kroner.

Jeg har det så godt i tiden….iiiih hvor jeg nyder det. Ingen drama, ingen ballade, ingen kaos. Det har jeg bare higet efter, og nu har jeg det.

Overskuddet i hverdagen er galoperende, og det FØLES ikke som en mani der er på vej – så forsøger at overbevise mig selv om at jeg bare har det godt, og burde nyde det.

Jeg ser al den drama jeg har haft i mit liv, og priser mig lykkelig for at jeg nu er på den “anden side” – at jeg endelig har en hverdag der er så normalt som den kan blive. Men jeg er GLAD og sætter STOR pris på den drama på en spøjs måde – uden den var jeg jo ikke hvor jeg var idag. Jo jo jeg ville da godt være foruden al den drama og bruddet med flere mennesker, men lige præcis fik mig derud hvor jeg måtte tage en beslutning. Jeg var på nippet til at jeg bare ikke ville være her mere – jeg magtede bare ikke mere.

Det er jeg nu ENDELIG kommer forholdsvis godt over. Min hverdag hænger sammen, min lille klan af venner og min elskede Simon. Jo jo, jeg kan finde ting at brokke mig over, hvilket er dumt  når nu jeg har det så godt – jeg lærer ikke at lade fortiden styre mig. På facebook er der de der “nametests” og den her nailede den bare fuldstændig – det er 100% sådan jeg er

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.