Vi sidder ikke ned herhjemme

Hverken Simon eller jeg er typerne der bare sidder på vores flade røv og laver ikke en dyt. Det kan ingen af os finde ud af. Når Simon kommer hjem fra hans rejsearbejde, torsdag over middag, får han lige lov til at lande og slappe af resten af dagen. Fredag sover han længe – det må han sgu godt når han hele ugen er oppe kl. 04:00…

…og så går vi ellers igang med hvad vi nu end finder på… og det er ikke så lidt denne weekend.

Vi er pt ved at blive godkendt til en hund fra Kroatien – vi syntes at vi er ved at blive klar igen efter vi måtte aflive vores elskede Malthe. Vi har været MEGET i tvivl om vi overhovedet ville have hund igen, hvilken race og lign. Min svigermor er medlem af flere organisationer der adopterer hunde fra bla Kroatien. Jeg blev sat i kontakt med en der står for det, og vi havde en god dialog om hvad vi kunne tænke os og hvad de kunne tænke sig. De kommer herhjem på et besøg og ser hvad vi er for nogle og så håber vi på en godkendelse. Jeg fik tilsendt nogle billeder og beskrivelser af de hunde der pt mangler et hjem – jeg faldt øjeblikkeligt for Garo på 1,5 år. For pokker han er nuser – nu ser vi hvad der sker, hvilket nok ikke bliver før september.

Siden vi blev gift har både Simon og jeg SUKKET efter en havkajak, men de er fandeme dyre. Sammen med nogle naboer har vi erhvervet os én brugt. Vi fik den idag, og vi skyndte os at få den ned til fjorden og testede den. Jeg roede meget for mange år siden, og det er sgu lidt som at cykle. Man glemmer det ikke. Simon var lidt mere tilbageholdende, men i kom han og det tog ham ikke mange minutter at blive fuldstændig bidt. Der er nogle småting der skal fikses på den – men igen, vi sidder ikke stille… den skal nok blive brugt.

Vores elskede hus bliver fikset lidt i etaper, og nu er det altså køkkenets tur. Vi har det fineste “bondekøkken”, men det er frygtelig mørkt – så vi er gået igang med projekt “lysere køkken”…

Man bliver jo helt forpustet, men jeg elsker at have gang i 1000 ting. Min hjerne magter slet ikke at jeg sidder stille og ikke laver noget – så længe det bare er på mine præmisser.

De her ting er noget jeg kan gå rundt med herhjemme, og uden alt for mange skal være involveret. Jeg kan mærke på mig selv at jeg trækker mig lidt i forhold til andre mennesker – ikke fordi de er nogle røvhuller og jeg aldrig vil have noget med dem at gøre, men fordi jeg har brug for en pause fra andre mennesker. Det syntes jeg er fair nok – det behøver man ikke have krøller på hjernen for at få brug for.

Min svigerfar fyldte år og inviterede igår hele stamtræet ud og spise. Allerede da vi ankommer begynder min puls at galopere, jeg kunne høre larmen fra restauranten helt ude på gaden. Men jeg kom igennem det, og bliver stolt af mig selv. Jeg fik et par ture med høj puls og sveden der haglede, men slap egentlig okay fra med at det nok bare var overgangsalderen… Syntes selv jeg er blevet god til, og så længe Simon er der, så kan jeg klare hele verdenen.. og få en hund, en havkajak og male køkkenet…

 

 

- Intet i dette eller andre af mine indlæg må deles uden sin helhed og uden aftale med forfatter. Private billeder må ikke deles uden aftale.