Træt af at være en lort

Velkommen

Det lyder kliché, men; ”Velkommen på Bloggen”. Jeg hedder Christina Winther, (49) og jeg er gift med Simon. Jeg er mor til to lækre møgunger, og mormor til det smukkeste menneskebarn. Ej at forglemme er jeg hundemor på latterligt højt plan til min Grand Danois. Ubetinget det bedste man kan gøre for sit skrøbelige sind, er i øvrigt at have et kæledyr – i min optik. Jeg gik så ud og fandt den største på markedet.

Jeg startede med at skrive på min blog for ca. 8 år siden. Ikke fordi at jeg ville, at hele verden skulle læse om mig og mit, men fordi jeg opdagede at det hjalp mig. Alle de krøller der var ”INDE I MIN HJERNE”, rettede sig lidt ud ved at få ting skrevet ned. Det er form for selv-terapi.

Min blog handler om hverdagen med krøller på hjernen, i form at min Bipolare lidelse, (Type 1), min "nye" diagnose med Kompleks PTSD, men i høj grad også om min opvækst med misbrug, vold og krænkelser. Jeg kommer ind på mit enormt lange forløb ved psykiatrien. Almen terapi, hypnoseterapi og mit forløb ved CSM. Bloggen handler også om mit ekstremt svære forhold til min familie og generelt andre mennesker, min angst, min K.PTSD og hverdagen med op- og nedture.

Tonen er bramfri og ”lige ud af posen”. Jeg håber du læser med fordi du ikke blot er nysgerrig, men også fordi du har en interesse i hvad der sker ”INDE I MIN HJERNE”.

De kærligste & krøllede hilsner fra mig til dig

/Christina

Min søn kom forbi her til aften. Er VILD med de hyggeaftener vi har, nu hvor vi bor så tæt på hinanden. Vi drak en glas vin, og talte om livet. Han er blevet så voksen det seneste år. 23 år gammel, og “næsten” voksen, for han er jo altså stadig mors dreng!

Mikkel er midt i en udredning for autisme, og jeg er bare så stolt over hans fremgang i processen og hans måde at bearbejde det på – samtidig med han passer sin uddannelse, sin boksning og relationer til familien. Han er pisse sej!!!

Vores indbyrdes forhold har ofte været præget af at vi ikke vidste hvad han tumlede med mentalt. Vi vidste der var “noget”, men ikke hvad, og det har været svært. For alle!

Hele processen startede faktisk for ca 6 år siden. Mikkel boede hos sin far, og valgte at komme hjem til mig/os at bo. Han var i livgarden og påbegyndte uddannelse. Men… Noget i ham var underligt “knækket” og vi kunne ikke finde ud af hvad det var – og ingen anede at der var autisme med ind over. Det var SÅ hårdt og svært at holde ham motiveret til noget som helst. Jeg åndede ham i nakken 24/7… Motiverede, skubbede på, pressede, skældte og smældte og nej, jeg var ofte slet ikke diplomatisk.

Igår og idag har Mikkel så været hér, og vi har talt om det at være en lort aka mor!!

Når man får børn følger der ingen manual med. Jeg famlede personligt i blinde. Des ældre de bliver des sværere bliver det, fordi det er en konstant balancegang.

Hvornår skal jeg give slip og selv lade dem håndtere livet?
Hvornår skal jeg “bryde ind” og gribe deres fuck up’s?
Hvornår skal man stå liiiige bag ved og håbe på det bedste?
Hvornår skal man stå stand by?
Hvornår må man sige sin mening og hvornår skal man holde kæft?
Hvornår skal man presse på?
Hvornår må man skælde ud?
Hvor meget og hvornår må man forlange?

Konstant balancegang.

Når man vil hjælpe og guide, ruller de kliché-agtigt med øjnene og VUPTI man er en kæmpe lort. Blander man sig udenom og forsøger at holde afstand..ja, så er man en kæmpe lort. Har man en mening om dem og deres og de ikke er enige…jep, man er en stor lort. Er man ikke enige i de valg de tager – ➡️ LORT‼️

Jeg sagde til Mikkel i aften; “Jeg gider ikke være en lort mere”! Jeg ELSKER ham og hans søster, mere end de aner..men de er voksne nu. Jeg kan ikke fortælle Mikkel hvad han skal/ikke skal/må/ikke må. Gør jeg det, bliver jeg tit en lort. Jeg stikker min snude i deres voksne liv, og netop fordi de er voksne, så har min snude ikke en skid at lave dér. – og så slipper jeg også for at være en lort.

Når jeg er en lort og stikker snuden frem, er det i kærlighedens tegn – det tror jeg godt de ved!

Billeder fra vores hyggedage/aftener: (Han kommer iøvrigt lige så tit pga hunden ….og hold kæft han er en flot ung mand)!!