Jeg har haft en af de dage hvor jeg bare er GLAD!! Syntes at livet behandler mig godt og jeg ser fre
Se næste indlæg >
Indlæg nr. 200 og nomadelivet
Christina Winther
HVOR ER DET VILDT!!!!! Det her er mit oplæg nr. 200!! Havde aldrig troet at jeg ville have min blog så længe og med så mange læsere og følgere. Både hér og på facebook. Er beæret over at så mange vil følge med i mit hverdagspladder, sygdomsforløb, mit skælden og smælden, min kærlighed og mine ligegyldigheder. Hvor er det vildt. At modtage beskeder fra komplet fremmede der sætter pris på min blog. Bloggen har fulgt mig fra punkt -100 til +10.000… TITUSINDE GANGE TAK ♥️
Imorgen er det juleaften og ærlig talt er det med blandede følelser. Det er stadig svært uden mine forældre, og begge mine unger er “udenbys” – og selvfølgelig skal de da også være sammen med andre der elsker dem – men moderhjertet savner. Nogle vil måske mene at i og med de er henholdsvis 23 og 25 så er det vist ikke så galt. Jo det er.. ♥️
Så kommer nytåret!! Vildt at det allerede er ved at være slut med 2017 og 2018 ringer på døren. Jeg vil gå ind i det nye år med tro, håb, og med kærlighed jeg gik fra, og med kærlighed jeg har genvundet ♥️ 2018 skal være MIT år. Et år hvor jeg vil nå mine mange delmål – et endeligt mål skal ikke eksistere.. alt skal være realistisk opnåeligt. Det skal være et år der bringer mig glæde, et år hvor jeg vil undgå de ting der gør mig vred, ked af det og såret. Et år hvor jeg vil bruge tid på ting kun for mig selv, et år hvor jeg vil bringe mig selv smil, lykke og glæde. Et år hvor jeg får min største titel udover titlen som mor – jeg bliver mormor ♥️ Jeg vil gå ind i det nye år og efterlade det negative i det gamle år og kun medbringe det positive i 2018. Jeg vil i det nye år åbne døre jeg troede var lukkede – jeg vil sparke dem ned. Jeg vil medbringe de fantastiske mennesker der giver mig glæde, og efterlade de mennesker der ikke giver mig det samme jeg tilbyder dem. Jeg vil i det nye år ikke mere være et “offer” – jeg vil i det nye år være en “bad ass winner” ♥️
Jeg har fået lidt skæld ud over at jeg ikke tager den knude i halsen seriøs – eller behandlingen. Men for fanden.. har haft RIGELIGT med sygdom tæt på livet. Jeg gider sgu ikke gå op i det – lægerne ved vel hvad de gør ikk’?! Pt har jeg det godt, og er glad – det forholder jeg mig til..
Jeg er ikke foruden den periodiske titel som “bindegal” og selvfølgelig skal jeg da traditionen tro gøre noget bindegalt.. – og selvfølgelig skal traditioner holdes i hævd.
(Jeg VED at jeg vil få løftede pegefingre. Men jeg ved at de kommer af omsorg og kærlighed Lise ♥️ Du er uvurderlig).
Jeg elsker min lillebitte lejlighed, selvom det aldrig har været planen at her skulle jeg blive gammel. Den er for lille til hunden og jeg ved, at jeg til sommer vil savne det at jeg bare kan gå ud, lukke hunden ud og nusse om mine blomster og krukker. Det skal så ikke være lige nu og her jeg igen igen…igen rykker teltpælene op. Det er jo næsten nomadeagtig så meget som jeg/vi har flyttet rundt de sidste år. Kan stadig savne mit elskede Silkeborg, men har aldrig fortrudt at jeg ville tættere på familien.
Drømmen er et hus. Et hus med historik, fantastisk udsigt, med arkitektur og personlighed. Et sted hvor jeg kan udfolde mig kreativt. Et hus med finurligheder, bjælker, små fine vinduer, stok-roser, blommetræ og bondevinduer.
Huset hedder; “Hattemagerens Hus”
Jeg har fundet det. Jeg har set det. Flere gange. Det er fra 1800-tallet. Det blev første gang bygget i 1600-tallet, men det brændte ned. Så blev det bygget op igen, bare for at blive revet ned af den velhavende hattemager, der byggede det endelig hus i 1867. Peder købte siden huset og har sat det i stand fra kælder til kvist. Fuldstændig. På egen hånd og hvert et hjørne i huset har han lavet med enorme mængder respekt for huset. Kampstenene i kælderen er fremme fordi det bare er smukt og giver historie. Gulvene er lagt med marinetjære mellem plankerne. Loft til kip med originale bjælker. Badekar med løvefødder. Alt – ALT – i huset har Peder selv lavet. Med en enorm kærlighed til bygningen og dets historie. Jeg er fuldstændig blæst omkuld – af den måde det hus står på. Alverdens moderne er deri – men “skjult” i husets udseende og historie. Terrassen er lagt med gamle røde teglsten – i det fineste mønster, og ligger så højt at jeg har udsigt det gamle kloster. Gaden udenfor huset er med gamle brosten. Fordøren er den originale fra 1800-tallet og har en fantastisk grøn farve. Da jeg gik derfra fik jeg honning med fra hans egne bier, og æg fra hans høns.
…og jeg gik derfra med aftalen om at dér skal jeg bo i det nye år. Ja, det er bindegalt – men alt i mig skreg at sagde jeg nej, ville jeg fortryde resten af mit liv.
Netop derfor ved jeg at 2018 bliver MIT år ♥️
.